- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
175

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVII. Balzac

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Balzac
175

Balzac et Brev, hvori hun takkede ham for
hans Skrifter og søgte at paavirke ham i aandig
Retning. Heraf udspandt der sig en Brevveksling. Fru
Hanska var en fint opdraget og godt begavet Kvinde af
Rzewuskiernes berømte Familie; den højtansete polske
Forfatter Henryk Rzewuski var hendes Broder. Hun
havde en gammel sygelig Mand, en Menneskealder ældre
end hun selv, der iøvrigt var rig og sær. Levende i
stor Ensomhed paa Landet i Lille Rusland gik hun op
i Interesse for Literaturen og Balzac.

En første Sammenkomst imellem dem fandt, uden at
de dog mere end et Øjeblik blev alene med hinanden,
Sted i Neuchåtel i Schweiz i Begyndelsen af 1833; til
en anden og afgørende Sammenkomst, der varede seks
Uger, traf de hinanden i December samme Aar i Genf,
og der sluttede de den Overenskomst at de, saasnart
Grevinde Hanska blev Enke, vilde indgaa Ægteskab
med hinanden. Fra nu af mødtes de af og til med Aars
Mellemrum, i Østerrig eller Schweiz og stod i uafbrudt
Brevveksling med hinanden. Der kan ingen Tvivl være
om, at Balzacs Lidenskab for Grevinde Hanska var
ualmindeligt d}rb, om den end ikke udelukkede, at
han havde talrige Forbindelser med Kvinder foruden
den med hende. Hun var Stjernen over hans Liv, og
det var ham en Trang at skrifte alle sit Aandslivs
og alle sit Forretningslivs Tildragelser for hende.

Hun elskede ham visselig igen med hedt Blod og
tilfredsstillet Forfængelighed, men, som Balzacs
Breve til hende viser, paa den slette Maade, at hun
saa at sige i hvert eneste Brev pinte ham med de
Anklager, hendes lidenskabelige Skinsyge indgav
hende. Balzac var allerede begyndt at kølnes,
da en længere Sammenkomst, som Grevinde Hanska i
Aaret 1835 foranstaltede mellem dem i Wien, atter
fik hans Lidenskab til at blusse op. Der gik dog nu
mange Aar uden at de mødtes, og ved Aaret 1841 trak
Fru Hanska sig noget tilbage fra ham, behandlede
ham i sin Mistænksomhed med en vis Kulde og synes,
da hun endelig ved Grev Hanski’s Død (November 1841)
blev fri, ikke at have næret noget ret levende Ønske
om nu saa sent at ægte Balzac. Den gamle Aftale
stod ligefuldt ved Magt og Balzac havde ikke noget
højere Ønske end endelig at ægte sin Elskede. Men Fru
Hanska holdt sig tilbage. De saas først paany i 1843
i St. Petersborg, derefter 1845 i Paris og i 1847
i hendes Hjem i Vierzchovnia, hvor Balzac opholdt
sig ogsaa i 1848 og hele 1849. Men først i 1850, da
Balzacs Helbred allerede var undergravet, indvilligede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free