Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balzac
177
som i Literaturen har Livskraft og Mandskraft. Trods
alle Angreb fik hans Navn stedse fuldere Klang; det
var ved hans Død nær ved at gaa op for de Samtidige,
at de i Balzac havde en af de sande store Skribenter,
der præger en Kunstart med deres Aand. Han havde ikke
blot grundlagt Romanens moderne Form, men som ægte
Søn af et Aarhundrede, i hvilket Videnskaben har
trængt sig stedse dybere ind i Kunsten, indvarslet
en lagttagelses-maade, som kunde tilegnes og anvendes
af andre. Hans Navn var allerede i og for sig stort;
men den, som stifter en Skole, hans Navn er Legio.
At han dog i sin Levetid ikke naaede sit fulde Ry,
det beror -blandt andet paa to forskelligartede
Mangler ved hans Værker.
Hans Stil var usikker, undertiden plat, undertiden
svulstig, og Mangien paa Stil vejer altid tungt,
fordi det, der adskiller Kunsten fra Ikke-Kunst,
netop er den Udelukkelse og Banlysning af alt
Omtrentligt, hvilken man kalder Stil. Denne Mangel
var især de retorisk saa fint følende Franskmænd en
Forargelse. Men efter Balzac’s Død trængte hans Værker
ogsaa igennem i Udlandet, og her blev hin vægtige
Mangel fundet yderst ringe og let. Hvem der forstaar
et Sprog godt nok til at kunne læse det, men ikke nøje
nok til at kunne paaskønne enhver sproglig Finhed,
han tilgiver let stilistiske Synder, naar sjældne og
fængslende Egenskaber bøder paa dem. Men saaledes var
netop Europas store, romanlæsende Publikum stillet. De
dannede Italienere, Østerrigere, Polakker, Russere
osv. læste med ublandet Fornøjelse Balzac og tog ringe
Anstød af Brist eller Bræk i hans Formgivning. Hermed
skal dog ikke være sagt, at disse Lyder ikke vil skade
hans Værkers Bestaaen. I Tidernes Løb bestaar intet
Formløst eller kun delvis Formet. Den uhyre Comédie
humaine vil (som det 10,000 Stadier lange Maleri, om
hvilket Aristoteles siger, at det ikke mere vilde være
noget Kunstværk) af Eftertiden ikke blive opfattet
som et enkelt Digterværk, og Brudstykkerne af dette
Hele vil kun opnaa Varighed i Verdensliteraturen i
samme Forhold som de er kunstnerisk fuldendte. Som
blot kulturhistorisk Stof vil man efter Aarhundreders
Forløb neppe opsøge dem.
Til Formens Mangler kom hos Balzac det rene
Idé-Indholds langt større Svaghed. Han kunde ikke i
levende Live blive fuldt anerkendt, fordi han kun som
Digter var stor; man havde vænnet sig til i Digteren
at se en aandelig Fører, og Balzac var ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
