Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Den romantiske Skole i
Frankrig
Hans blivende Mangel paa Forstaaelse af sin Tids
religiøse og sociale Frigørelsesideer, der saa
tidligt greb George Sand, saa stærkt Victor Hugo og
Lamartine og mange andre, formørkede Indtrykket af
hans store Evne som Menneskesjælens Naturforsker. Hans
politiske og religiøse Lærdomme, der hyldede den
enevældige Kongemagt og den katolske Rettroenhed
virkede afskrækkende paa mange. I Begyndelsen
smilede man vel, naar den sanseligt og reformatorisk
anlagte Romandigter beraabte sig paa den hvide Fanes
Dogmatikere, Joseph de Maistre og Bonald; lidt efter
lidt saa man, at han var fuldstændigt uklar.
Hans Væsens stærke Sanselighed og hans Fantasis
tøjlesløse Kraft førte ham til Mystik i Videnskaben
som i Religionen. Den dyriske Magnetisme, der omtrent
fra 1820 af spiller saa stor en Rolle i Literaturen,
var som Forklaringsgrtmd til hvad der gik for sig i
Sjælene Genstand for hans særlige Forkærlighed. I La
Peau. de Chagrin, Séraphita, Louis Lambert bestemmes
Viljen som en Kraft lig Dampen, som «et Fluidum,
der efter eget Tykke kan ændre Alt, endog Naturens
ubetingede Love». Balzac var til Trods for sin
Aands moderne Hang, Romantiker nok til at tro paa
Synskhed og til overhovedet at helde ti] «de hemmelige
Videnskaber*. Den Tiiløjelse er dog kun billig, at
han omvendt trods det Præg, han modtog af Romantikens
Tidsalder - som Victor Hugo sagde det ved hans Grav -
«hvad enten han vidste og vilde det eller ej, hørte
til de revolutionære Skribenters stærke Race.»
Han var af Natur og Opdragelse anvist paa at forstaa
Livets Fylde og i denne Forstaaen nyde den. Men
allerede som ung indviet i Samfundsfordærvelsen, saa
han sig forskrækket og ordenskær om efter Tøjle og
Bidsel for den forvildede Menneskehed og fandt ingen
anden end. den én Gang oprettede Kirke. Derfor hos
Balzac den tit saa pinlige Modsigelse mellem sanselige
og asketiske Tendenser, især hvor han drøfter
Forholdet mellem de to Køn; det er denne Kontrast,
der gør, at Romanerne Le lys dans la vallée, som han
holdt for sit Mesterværk, og Les mé-moires de deux
jeunes mariées virker saa urent og ubehageligt. Deraf
fremdeles den hos ham altfor hyppigt forekommende
Modsigelse mellem den filosofiske Grundanskuelse
og det kirkelige Sigte. I Fortalen til sine samlede
Værker erklærer han først, at Mennesket i og for sig
hverken er godt eller slet, og at Samfundet altid kun
gør det bedre, ytrer sig altsaa ubevidst saa skarpt
som muligt mod Kirkens Grundopfattelse af Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
