Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVIII. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Den romantiske Skole i
Frankrig
omhyggeligt blev overtrukne med Klæde. Ved hans
Hjemkomst spurgte hun ham, om disse Penge var komne
ham til Nytte. Med megen Møje huskede han saa, at
han havde foræret en Opvarter etsteds i Nærheden af
Vilna denne Overfrakke som udslidt. Dette Træk er
betegnende, fordi Beyle, der lige saa gerne vilde
være Diplomat som Poet, paa en Gang var yderligt
forsigtig og yderligt glemsom.
Han indtraadte paany i sit Embede i Paris; han fulgte
i 1813 Kejserens Hovedkvarter til Mainz, Erfurth,
Lutzen, Dresden; han blev Chef for Intendanturen
i Schlesien. Saa tyede han med svækket Helbred
ned til Comosøen, til den Egn, hvor han bestandig
søgte hen som til Lyksalighedens Ø, og som sædvanlig
udfyldte her en kær Lediggang de Pauser, en lykkelig
Kærlighed levnede ham. Han havde endnu en Virksomhed
under Napoleons Forsvar i 1814; men med Napoleons
Fald var hans Forhaabninger i udvortes Forstand
forbi. Han mistede Alt, sit Embed, sine Indtægter,
sin Samfundsstilling, sine Udsigter, bar Tabet ikke
blot uden Klage, men med Munterhed, tog med filosofisk
Ligevægt sit Parti og var fra nu af Verdensborger,
Kunstelsker, Dilettant og Forfatter.
Fra 1814 til 1821 beboede Beyle med en enkelt
Afbrydelse i 1817 sit kære Milano. Han forlod det end
ikke i de hundrede Dage, eftersom han ansaa Napoleons
Sag for tabt. Lidenskabeligt indtaget i den italienske
Musik og Sang som han var, tilbragte han lykkelige
Aftener i La Scala Teatret og gjorde i Stadens
ypperste Krese, i Grev Porro’s Hus, i Lodovico de
Bréme’s Teaterloge Bekendtskab med Italiens Digtere og
Frihedsmænd, Silvio Pellico, Manzoni o. s. v., desuden
med saa berømte Rejsende som Byron, Fru de Stael,
Wilhelm Schlegel, overhovedet med en hel Række af
Englands og Tysklands mest fremragende Personligheder:
af en flereaarig Kærlighedsforbindelse, i hvilken
han med sin Evne til at fornemme Lykken følte sig
fuldstændigt lykkelig, blev han pludselig udrevet,
da i Sommeren 1821 det østerrigske Politis iøvrigt
aldeles grundløse Mistanke over Hals og Hoved fordrev
ham fra Staden som Carbonaro.
Han ankom sønderknust til Paris, og det var under det
overvældende Indtryk af sin Sindslidelse ved at være
adskilt fra den Kvinde, der var ham kærest, at han gav
sig til at skrive sin berømte Bog Om Elskov. Hidtil
havde han blot udgivet sine Biografier af Haydn og
Mozart, der endda kun er Bear-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
