Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XIX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Den romantiske Skole
i Frankrig
delse. Den Tanke, hvad Næsten vilde sige eller gøre,
plagede ham lige saa stærkt, som den kunde plage den
ringeste Spidsborger, kun med den Forskel, at naar
Næsten spøgede i Spidsborgerens Hjerne var det, fordi
denne vilde efterligne ham, medens Tanken paa Næsten
eller Næstens Spøgelse kun indgav Beyle Ideen om at
trodse eller fly det. Der er i denne evige Opposition
mod Spidsborgeren noget ægte romantisk. Ikke mindre
romantisk er det Træk, at denne Mand, som bestandig
prækede og forherligede Naturlighed og Ugenerthed,
hele sit Liv igennem bevarede en Lidenskab for
at skjule sig, forklæde sig og vildlede, idet han
indesluttede sine personlige Erfaringer og Meninger
i et sandt Hylster af Omsvøb og Drapperier.
Han havde fra først af levet i en dyb indre
Ensomhed. Med et overstrømmende Grundvæld af Følelse
var han bleven bøjet tilbage mod sig selv, havde
alt som Barn mistet sin Moder, hadede sin Fader
og var hadet af ham, ansaa sig derfor tidligt
for forskellig fra alle Andre, vel ogsaa for de
Andre overlegen, men saaledes at han selv bestemte
sin Overlegenhed som Forskellighed.*) Han var sig
bevidst, at han som forskelligartet ikke kunde regne
paa nogen almindelig Sympati saa lidt som paa nogen
almindelig Forstaaelse. Deraf hans Forfatterønske at
kunne skrive i et Sprog, som kun forstodes af nogle
Udvalgte (une langue sacrée). Deraf ogsaa hans Ønske
om at finde en eneste Læser, enestaaende i enhver
Betydning af Ordet*.**) Og derfor hans Underskrift
under La chartreuse de Parme: To the happy few (Til
de Udkaarne Faa).
Fra denne Kilde stammede ogsaa hans Hang til
Skjulthed. Ikke blot har han udgivet alle sine Bøger
under Navneskjul, med én Undtagelse under Mærket de
Stendhal (rimeligvis efter
*) I et Brev fra 16. Juli 1813 hedder det: Hvis den
saakaldte Overlegenhed kun hestaar i nogle faa Grader,
gør den elskværdig og bringer andre Mennesker til at
søge En, se f. Eks. Fontenelle. Hvis den er større,
afbryder den ethvert Forhold mellem Menneskene og
dig. Det er den ulykkelige Stilling, ’hvori den
overlegne eller rettere sagt forskelligartede Mand
befinder sig. Omgivelserne kan ikke gøre noget til
hans Lykke. Ros fra disse Mennesker vilde efter kort
Tids Forlob blive mig modbydelig og deres Kritik
vilde pine mig.
Paa lignende Maade hedder det i fjerde Kapitel af
La chartreuse de Parme: Kammeraterne fandt Fabrice
meget forskellig fra dem selv, hvad der stodte dem;
han derimod beg3^ndte at føle meget Venskab for
dem. **) Un lecteur unique, unique dans tous les sens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
