Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Den romantiske Skole
i Frankrig
Ingen Romandigter har nogensinde som Beyle
afsløret Forestillingernes og de af dem fremkaldte
Sindbevægelsers indre Kampe. Hos ham ser man som
gennem et Forstørrelsesglas eller som paa et Præparat,
hver de fineste Aarer ved Indsprøjtning af Farvestof
er gjorte tydelige, Veksel- og Styrkeforholdene
mellem Lykkes- og Ulykkesfølelserne hos Mennesker,
der lider og handler. Mosca har modtaget et anonymt
Brev, der fortæller ham, at hans Elskede har en
Anden kær. Meddelelsen, for hvis Rigtighed Meget
taler, nedslaar ham først aldeles. Saa begynder han
uvilkaarligt som forstandig Mand og som Diplomat at
gruble over, fra hvem Brevet vel kan stamme. Han
udfinder, at Fyrsten maa være dets Forfatter. «Da
denne Opgave var løst, blev den lille Glæde, som
Fornøjelsen ved den øjensynlig rigtige Gætning
medførte, snart udslettet ved det smertelige indre
Syn af hans Medbejlers ungdomsfriske Skikkelse,
der paany vendte tilbage. » Beyle har ikke forsømt
at optegne den flygtige Tilfredsstillelse ved
Opdagelsen, som et Øjeblik afbryder Skinsygens
Kvaler. - Kun faa Dage skiller Julien fra den Dag,
da han skal bestige Skafottet. Han ser imidlertid
i sit Fængsel hyppigt sin Elskede, fra hvem han
i Aaringer har været adskilt, og lever i sin
Kærlighed næsten uden nogensinde at tænke paa det
Forestaaende: «Ved en underlig Virkning af denne
Lidenskab, naar den er tilstede i højeste Grad
og uden nogensomhelst Forstillelse, delte Fru de
Rénal næsten hans Sorgløshed og blide Munterhed.*
Denne sidste saa dristige Tilføjelse synes mig af
den mest overraskende Dybde. Beyle har rigtigt følt
og udtalt, hvor energisk en hele Sjælen fyldende,
lykkelig Lidenskab kaster alle mørke Tanker (selv
Tanken paa den visse Undergang) ud af Bevidstheden,
saa tit de vil trænge sig ind; han har vidst, at
Lidenskaben under sin Brydekamp med Forestillingerne
om tilstundende Ulykke overvinder dem som helt
magtesløse, hvor den ikke formaar at slaa dem ned
som utænkelige. Det er Saadanne Steder hos ham, der
ved Sammenligning lader andre Romanforfattere tage
sig fladbundede ud.
Hans Personligheder er aldrig simple, ligefremme
Mennesker, men han forstaar at meddele dem, ogsaa
Kvinderne iblandt dem, et eget Præg af Storhed. De har
et vist forskruet og dog ægte Heltemod, visse Opsving,
der river hele Sjælelivet med sig, og nnar det kommer
til Stykket, finere Følelser og fastere Hjerter end
Gennemsnitsmenneskeheden. Man agte paa de Smaatræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
