- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
214

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXI. Mérimée

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 Den romantiske Skole
i Frankrig

hans Parti med en Iver, der havde været en bedre Sag
værdig, og kastede sig i en Artikel, hvis glimrende
Vid minder om Paul Louis Courier’s Pamfletter,
(Revue des deux mondes, 15 April 1852) over
Undersøgelsesudvalget og Dommerne. En Don Quijote af
Faget havde ikke kunnet begaa en større Taabelighed,
og hvis, som Indviede mener, Fru Libri havde større
Del i denne hans Lidenskabelighed end Libri selv,
gør det ikke synderlig Forskel.

Under Kejserdømmet og som Hofmand bevarede han sit
Frisprog. Jeg tænker ikke paa, at han i Reglen ytrede
sig temmelig nedsættende om Napoleon den Tredje,
thi dette geraader ham ikke til synderlig Ære,
da han officielt sluttede sig saa nær til hans
Regering; men selv i Samtaler med den kejserlige
Families Medlemmer forstod han at forene Frimodighed
med Finhed. Han fortæller f. Eks. i et Brev af 20
Juli 1859, at Kejserinden efter den store Tale, som
Napoleon ved sin Tilbagekomst fra Italien holdt, har
spurgt ham paa Spansk, hvordan han fandt Talen. «Jeg
svarede*, skriver han, «for at forene Hofmandstone
med Ligefremhed: Muy necesario! (meget nødvendig)*.

Denne Drift til hensynsløs Aabenhed hos Mérimée blev
nu imidlertid stærkt hæmmet ved Karakterens Stolthed
og Skyhed. Han havde tidlig lært, at den som naivt
træder op for Offen-ligheden med sit Følelsesliv,
ikke blot giver sig til Pris for Spottere, men æsker
Pakkets Medfølelse og Familiaritet; han var alt som
Yngling fast bestemt paa ikke at smide sit Hjerte
for Hundene. Han behøvede fremdeles ikke engang at
være saa mistroisk, som han var, for at indse, at
de, der rundt omkring ham saa barnligt og ligefrem
stillede deres Følelser til Skue, i Reglen meget vel
vidste, hvad de gjorde, og hvorfor de gjorde det. De
Mange, der paa Offenlighedens store Marked udraabte
deres Ædelmodighed, deres Alvor, deres Kærlighed
til Sædelighed og Religion, deres Patriotisme
osv. syntes ham bestandig at angle efter Bifald eller
at have en god Forretning for Øje. Han kunde jo ikke
overse, hvor godt det i Reglen lønner sig at ytre
ophøjede Synsmaader og varme Følelser, og det faldt
ham derfor vanskeligt at forudsætte Uvidenhed om
denne Kendsgerning hos de Andre. Han kunde i ethvert
Tilfælde ikke bekvemme sig til at bære sig ad som de;
han hørte til de Naturer, som ikke formaar at bringe
det over deres Læber, at de finder Dyden elskværdig
og Lasten hæslig, og som er ganske ude af Stand til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free