Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXIII. Mérimée - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mérimée
233
Rædselsnoveller. Den stakkels Borel var en Sværmer, en
glødende Entusiast og Moralist, der med den Lidenskab,
som skjuler sig bag hans saglige Fremstilling, vilde
fremkalde Læserens Harme over de Voldsgerninger,
han skildrede. Den fine, slebne Mérimée anstiller
sig ofte kun saa blodtørstig, fordi det morer ham at
forskrække Læseren og især Læserinden. Men en ægte
romantisk Udfordring til «Spidsborgeren* foreligger
dog i begge Tilfælde.
Ikke ustraffet har Mérimée givet sit Talent den
literære Blodtørst i Vold. Undgik han end i levende
Live Nemesis, saa har Gudinden indhentet ham efter
hans Død. Da Loménie holdt Lovtalen over ham i det
franske Akademi, udtalte han til Slutning den Mening,
at Mérimée stadig havde savnet den huslige Arnes Fryd
og vilde have været lykkeligere som Familiefader «med
fire eller fem Børn at opdrage*. Og da hans Veninde,
Grevinde Lise Przezdzieska gav hans visselig ikke for
Offenlig-heden bestemte Breve til hende i Trykken
som Lettres d ane autre inconnue, bestemte hun
Salgsudbyttet til Sjælemesser for sin antikirkelige
Vens Frelse,
XXIV
tf
o?
Da Mérimée som Digter debuterede i spansk Forklædnin
vai man i den klassiske dramatiske Literatur kommet
saa vidt, at Personerne i et Drama som Brikkerne i
et Skakspil havde deres bestemte Rolle og foreskrevne
Gangart. Der gaves en Konge> en Tyran, en Prinsesse,
en Sammensvoren i Almindelighed. Om Dronningen,
som havde dræbt sin Ægteherre, hed Semiramis,
Klytemnestra, Johanna af Neapel eller Maria Stuart,
om Lovgiveren kaldtes Minos eller Peter den Store
eller Cromwell, det var ligegyldigt; deres Ord og
Handlinger, Tanker og Følelser var altid de samme. En
ung klassisk Digter, der havde valgt et Stof af
den spanske Historie og mødte Vanskeligheder hos
Censuren, fandt paa den Udvej, med et Pennestrøg at
forlægge Handlingen fra Barcelona til Babylon og fra
det sekstende Aarhundrede til Tiden før Syndfloden,
da «Babylone» havde samme Antal Stavelser og rimede
paa de samme Ord som «Barcelone»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
