Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Den romantiske Skole
i Frankrig
heder, der dog fandtes mellem Samfundslagene og de
Enkelte da som nu.
Ganske anderledes hæver i hans Chronique da regne de
Charles IX alle Skikkelser sig ud fra Baggrunden. Her
er Personlighederne ejendommelige uden derfor at
være moderne (en enkelt, George Mergy’s har dog et
vel moderne Anstrøg); ja Digterens Opmærksomhed har
her i saa høj Grad været optaget af Enkelthederne, at
hvert Kapitel ved sin anskuelige Sammenhæng udgør et
lille Hele, og det samlede Billede kun fremtræder som
en Mosaik af de udprægede Mennesker og Tilstande. I
den sidste af hans historiske Digtninge Les debuts
d’un Aventiirier er det, der i den falske Dmitri
fængsler ham, alene den oprindelige Smidighed, den
kantede og friske Kosakejendommelighed, derimod
slet ikke de aandelige Sammenstød, som Bedraget
afstedkommer, og som Schiller øjeblikkeligt fik
Øje paa. Mérimée’s Stykke standser omtrent hvor
Schillers begynder; thi en bestemt Menneskegruppes
Sæder til en bestemt Tid fængsler ham mere end det
alment og fælles Menneskelige, og her som overalt i
hans historiske Digtning møder vi derfor ikke Livets
Forstands-eller Følelsesside, men dets Viljésside,
og ser Viljesmennesket hævde sig i sin uopvristelige
Sluttethed. Foregaar Handlingen i hans Bøger i den
moderne Tid, da skildrer han Zigøjner- og Røverliv
som i Carmen, Blodhævn som i Colomba, et rædselsfuldt
Drab i Brudenatten som i La Venus d’Ille eller i
Lokis. Foregaar Handlingen desuden indenfor selve det
moderne Samfund, da fremstiller han enten Egenheder
ved de Stænder, som er paa Kant med Samfundet, unge
Danserinders og Skuespillerinders dristige Sprog,
og uregelrette Synsmaader, katolske Præsters erotiske
Anfægtelser, eller ogsaa nøjes han med, hvad der selv
indenfor Overklassernes Liv har nogen Karakter, som
et inderligt Kærlighedsforhold, der tilintetgøres ved
en Duel, et Ægteskabsbrud, der fører til Selvmord,
en eller anden dygtig Skandale, som det er ham
en ren Fornøjelse at brænde af under Næsen paa et
slapt og hykkelsk Samfund. Han føler sig som Digter
hjemme overalt, hvor han møder den kolde Skæbne,
det stærke Tilfælde, de heftige Lidenskaber, der,
naar de sejrer, gennembryder Samfundsforholdene, og,
naar de ligger under, af Samfundsforholdene stemples
som forbryderiske. Derfor var ogsaa den nyere russiske
Literatur ham saa kær; thi det er netop Genstande,
der er beslægtede med hans egne Æmner, som be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
