Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mérimée
243
Saint-Clair Morgenen derpaa falden i Duellen?
Vi erfarer det. som Sligt erfares i Livet:
«Nu,» sagde Roquantin til Oberst Beaujeu, som han om
Aftenen traf hos Tortoni, «er Nyheden sand?»
«Altfor sand, kære Ven», svarede Obersten med en mørk
Mine.
«Fortæl mig, hvorledes det gik til.»
«Aa ganske ligefrem. Saint-Glair begyndte med at
sige, tit han havde Uret, men at han vilde staa for
Themines’ Skud, før han gjorde ham Undskyldninger. Jeg
kunde kun bifalde det. Themines vilde have det
afgjort ved Lodkastning, hvem der skulde skyde
først. Saint-Clair fordrede, at det skulde være
Themines. Themines skød; jeg saa Saint-Clair dreje
sig helt omkring og falde dø om. Jeg har ofte bemærket
denne underlige Omdrejning, der gaar forud for Døden,
hos Soldater, som blev ramte af et Skud.»
«Det er højst besynderligt,» sagde Roquantin. «0g
hvad gjorde Thémines?»
«Han gjorde, hvad man ved Saadanne Lejligheder
gør. Han kastede sin Pistol i Jorden med en beklagende
Mine. Han slog den imod Jorden saa stærkt, at Hanen
gik i Stykker paa den. Det er en engelsk Pistol fra
Manton. Jeg tror ikke, at han i hele Paris finder en
Bøssemager, der gør ham saa god en Pistol paa ny.»
Idet Mérimée skildrer os velvillige Bekendtes
Medfølelse ikke som sentimentale Forfattere plejer,
men som den er, træder det følelsesfulde Forhold
mellem de Elskende saa meget lidenskabe-ligere
frem af den haarde Ramme, hvori det er sat. Havde
ikke allerede paa Mérimées Tid den Kunst at anrette
Champagne i Is været godt kendt - han havde opdaget
den.
Endnu et Par Eksempler paa Digterens Evne til at holde
sig udenfor den Sindsbevægelse, han sætter i Scene og
som han hos Læseren fremkalder. Man se det Sted, hvor
i Stormen paa Skansen Hovedangrebet fortælles: «Vi kom
hurtigt til Skansens Fod; Palissaderne var knækkede
og Jorden oprevet af vore Kugler. Soldaterne kastede
sig over disse Ruiner med Raabet: «Leve Kejseren!» og
Raabet var stærkere, end man skulde tiltro Folk det,
som allerede havde skreget saa længe.* Fortælleren er
her ikke Mérimée selv; han lader en Officer meddele
sine første krigeriske Oplevelser, men Fortælleren
er ikke desmindre af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
