Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXVII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Den romantiske Skole i
Frankrig
Kritiker over Scribes Platheder og Delavigne’s
reformatoriske Forsigtighed, over flove Vaudeviller og
lidenskabsløse Tragedier, han som tilbad Stilen og som
hellere, langt hellere end i Gymnase-Teatret at se et
borgerligt Lystspil overværede en Beriderforestilling
i Circus, hvor man dog kun skreg Hop! og He! og
altsaa paa langt nær ikke begik saa mange Synder mod
Sætningsbygning og Versekunst som Scribe. Med hvilket
Raseri faldt han ikke over Delaroche, da denne (som
først sent udfoldede sit Talent) henrev de Halvdannede
ved sine slikkede Gengivelser af Middelalderens
Historie og fik dem til at foretrække hans Middelalder
for Hugo’s og Delacroix’s! At sætte det forsigtige
Talent over det hensynsløse og forfærdende Geni,
det var i Gautiers Øjne den egenlige Helligbrøde,
og med sande Tigerspring kastede han sig over den
Almenyndest, disse Talenter nød. Han kunde, tilstod
han selv senere, i hin Tid have ædt Delaroche raa og
fundet ham velsmagende.
Kunsten for Kunstens Skyld! Kunsten som sit eget
Formaal! det var Gautiers Løsen. Og at han elskede
Kunsten (som man overhovedet elsker) for den elskede
Genstands egen Skyld (lart poar l’art), vil sige,
at han elskede den uden Hensyn til dens saakaldte
Moralitet eller Immoralitet, Nationalitet eller
Unationalitet, Nytte eller Unytte.
Ved denne sin Forgudelse af Kunsten betegner han
et Udviklingstrin i Romantismens Historie. Den
literære Renæssance var jo begyndt som Andagt overfor
Katolicismen og det gamle Kongedømme. Da Bevægelsen
med Hugo i sin Spidse tog sit andet store Tilløb,
var det en Tid lang som Begejstring for Kunsten blot
som Kunst, men denne Begejstring var hos Flertallet
halvt ubevidst, skjulte sig under Sværmeriet for
Middelalderen, for det sekstende Aarhundrede, de
heftige Lidenskaber, Lokalfarven o. s. v. Gautier var
den eneste, som var sig hint lønlige Princip helt
og fuldt bevidst, og derfor er hans Navn enstydigt
med hele den Fase af Bevægelsen, under hvilken
Poesien forfægter sin egen Ret. Vel kunde det,
naar man holdt sig til visse af Hugo’s Fortaler
(den til Orientalerne f. Eks.), se ud, som om hans
Poesi ikke vilde have noget med Livets andre ideale
Magter at bestille, men blot tilkæmpe sig sin Frihed;
men Hugo selv var en altfor agitatorisk anlagt Natur
til at betragte denne Kamp som mere end den første,
foreløbige Opgave. Det var forbeholdt den Discipel,
der laa Mesterens Hjerte nærmest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
