Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXVII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Den romantiske Skole
i Frankrig
vendig, at der utvivlsomt var østerlandsk Blod i hans
Slægt. Dette er højst interessant, fordi det - ganske
som Neger-Afstam-ningen oplyser meget af Voldsomheden
og Kraften hos Alexandre Dumas og Russeren Pusjkin -
paa en fysiologisk Maade forklarer det orientalske
Præg, som Gautiers Personlighed og Frembringelser
med Aarene antog. Han var skabt til at bære Fez
eller Turban, til at bevæge sig langsomt og med
Værdighed, og det var naturligt at han endte med i
sine Skrifter at lægge saa faa Sindsbevægelser for
Dagen som muligt.
Alt som lille Barn kom Théophile Gautier fra
Sydfrankrig til Paris. Det er et Tegn paa, hvor
tidligt hans Ejendommelighed var udviklet, at han
i Skolen gennemgaaende foretrak de Skribenter, der
gik forud for eller fulgte paa Sprogenes saakaldte
Guldalder, for de klassiske og korrekte Forfattere. I
fransk Literatur læste han med Nydelse Villon og
Rabelais, medens han var helt kold overfor Corneille
og Racine; i latinsk Literatur læste han med Lidenskab
kun Forfalds-Tidens Forfattere og Digtere, Claudian,
Martial, Petronius og Apuleius og efterlignede
dem i sine latinske Vers i alle mulige Versemaal,
medens han derimod saa ned paa Cicero og Quinctilian
med fuldstændig Ligegyldighed. Det beroede først paa
hans Kunstnerkærlighed til en malerisk, ordrig Stil;
saa paa hans Had til alle de Mængden imponerende
Almensandheder og pæne Meninger, som nødvendigvis maa
forekomme hos enhver Forfatter, der skal betragtes som
klassisk. En Franskmand, der var saa vild og gal som-
Villon eller saa saftrig og farverig som Rabelais,
havde i hans Øjne den uvurderlige Fordel at være
uberørt af det store Aarhundredes almene Politur;
en Romer, der havde afrikansk Blod i sine Aarer som
Apuleius eller var af ægyptisk Oprindelse som Claudian
var ham nødvendigvis kærere end Augustus-Tidsalderens
smagfulde Talere og Poeter; thi han holdt af det
stærkt Ejendommelige, det som pirrer eller forbløffer,
gøs ikke tilbage for det Kunstlede og Søgte, hvis
det blot havde sin Ynde, og følte sig i Literaturen
altid tiltrukket af en let Vildtlugt. Drengens
Forkærlighed for Sølvalder-Poeterne forlod ikke den
modne Mand. Det var den, som fik ham til at skrive
den fortræffelige Samling Karakteristiker, han udgav
under Navnet Les Grotesqu.es, og hvori han paatog
sig at give Æresoprejsning til den hele Gruppe af
mindre Digtere, som Boileau i sin U Art poétique
havde brændemærket for des-bedre at rydde Pladsen
for de store Forfattere, der havde over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
