- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
258

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXVII. Th. Gautier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258 Den romantiske Skole
i Frankrig

Udtryksmaade, som trives og blomstrer i alle franske
Kunstner-Værksteder.

Han fremtræder først som lyrisk Digter. Fem
Maaneder efter Opførelsen af Hernani og uheldigvis
paa selve den Dag, da Julirevolutionen brød løs,
udgav han sine første Digte, der selvfølgelig i
hint Øjeblik skylledes bort af Tidsstrømmen, men
som selv paa et roligere Tidspunkt neppe vilde have
vakt Opmærksomhed. Som Lyriker er Gautier upopulær;
han udmærker sig ved en fast og udadlelig Form, men
hans Naturel er altfor meget anlagt paa det Udvortes
til at være virkelig lyrisk; han mangler Inderlighed
og Sjæl. Bedst er han i sine Ungdomspoesier, naar
han giver sin antikt hedenske, nærmest romerske
Epikuræisme Udtryk, naar han sætter Lykken i de tre
Ting: «smukt Solskin, en Kvinde, en Hest», naar han
(som i Digtet La débauché) for-herliger den aabne
Livsglæde, priser Farve, Sange og Vers, eller naar han
(som i Le premier rayon de mai} gengiver den simple,
næsten sanselige, men i ethvert Tilfælde ganske
usammensatte Lykkestemning ved at befinde sig i den
Elskedes Nærhed. Mesterligt og aldeles typisk for
Gautier er det lille Digt Lapseri (Fatuité), hvis
spøgende Titel paa den fineste Maade afbøder ethvert
Angreb paa Indholdet. Det udtaler en kraftig Ynglings
muntre Overmod. De to første Strofer lyder:

Jeg er ung; i mine Aarer det rige Purpur ruller. Mit
Haar er kulsort og mine Blikke Ild. Og mit Bryst uden
Slim som uden Hostebulder aander i dybe Drag Himlens
Luft, ren og mild.

Til den lunefulde Vind, der bær Zigøjnerlandets Grøde,
utalte jeg kaster mine Døgn, al Livets Gøgl; og tit,
mellem Flasker, har den blege Morgenrøde overrasket
mig løsende en Maske af Fløjl.

Det var først i sine modnere Aar, at Théophile Gautier
trængte afgjort igennem som Lyriker. Émaux et Camées,
en Samling Digte (alle i korte 8-Stavelses Vers), der
ved sin Form svagt erindrer om Et og Andet i Goethes
West-Oestlicher Diwan og Heine’s Buch der Lieder,
gav Digterens personlige Stil i lyrisk Poesi det
mest udprægede Udtryk. Behandlingsmaaden var ganske i
Billedkunstens Aand. Digteren forsøgte ved Farvernes
Kraft og Sammensmeltning, Formens Fuldkommenhed og
Finhed, Rimenes strenge Renhed og sikkert afpassede
Harmoni, kort sagt ved et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free