Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sainte-Beuve
269
som han var baade Digter og Kritiker og hvis Navn i
begges Levetid hyppigt nævnedes sammen med hans, havt
en modsat Skæbne. Den Rang, Sainte-Beuve efterhaanden
tilkæmpede sig som Kritiker, var saa høj, at den for
Efterverdenen har stillet hans poetiske og større
historiske Frembringelser i Skygge. Som Digter besad
han et fint og ejendommeligt Talent; men som Kritiker
var han en Aand, der har sat Tidsskel, en af dem,
der indvarsler en Fremgangsmaade og grundlægger
en Kunstart. I en vis Mening kan han siges at
være en mere udpræget Fornyer paa sit Omraade
end Tidsalderens øvrige Skribenter paa deres; thi
der gaves moderne Lyrik før Victor Hugo, men der
gaves ikke i streng Forstand moderne Kritik før
Sainte-Beuve. I ethvert Tilfælde har han omformet
Kritiken som Balzac Romanen. I sine sidste Leveaar
naaede han en ubestridt Autoritet, men dog er det
først i Tiaaret efter hans Død, at hans Betydning
fuldt er gaaet op for de Dannedes Bevidsthed ogsaa
udenfor Frankrig. En udmærket Kender af fransk
Literatur, den tyske Historiker Karl Hillebrand, har
betegnet ham som det hele Tidsrums ypperste Aand, en
Ytring,der skønt overdreven kun kan synes urimelig,
naar man betragter Kritiken i og for sig som et
lavere Kunstfag end Dramaet eller Lyriken; men denne
Betragtningsmaade turde være forældet: For Skribenten
er den Kunstart den højeste, i hvilken han fuldest
kan lægge sit Væsen for Dagen, og gives der end en
Aandernes Rangforordning, er det højst tvivlsomt,
om der gives en Rangforordning mellem Kunstarterne,
aller tvivlsomst, naar Kunstarten eller Faget er
blevet omdannet af den frembringende Aand til dennes
ejendommelige, næsten personlige Organ. Saa meget
er vist, at i Forstand (ikke blot i Dømmekraft) stod
Sainte-Beuve i Slægten fra 1830 ubetinget højest.
Hans Ejendommelighed er denne: Han var en Aand,
der forstod og forklarede et overordenligt Antal
andre Aander. Naar man alligevel ikke kan indrømme
ham en Overlegenhed over de øvrige fremragende
Personligheder i Gruppen, saa beror det pna hans
Evners Begrænsning. Blandt de Aander, han forstod,
var ikke de rige, men smagløse Genier som Balzac, ikke
stærke, men sære Genier som Beyle. Dernæst saa vidt
hans Blik end var, han manglede Helheds overblikket ;
sjældeir[_har en Historiker
en nundre systematisk Aand. Denne Egen-
skab havde ganske vist sin gode Side: Friheden
for Systematik holdt ham frisk til det Sidste,
gjorde ham det muligt bestan-
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
