Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Den romantiske Skole i
Frankrig
som hist en Fremstillingsmaade, der støtter sig paa
den Overbevisning, at der ikke bør være nogen væsenlig
Forskel mellem Prosasprog og Sproget i metrisk
Komposition. Men i Stedet for hine engelske Poesiers
underlige Mangel paa Tilspidsning og Tankebraad,
er her traadt en ægte fransk dramatisk Spænding. Det
er her et lille Drama, der afvikler sig indenfor en
kort lyrisk Fortællings Omrids.
Jeg fremhæver Digtet A Madame la Comtesse de
T. Grevinden, hvem det er tilegnet, fortæller:
Hun rejser paa Rhinen fra Koln til Mainz. For at
nyde Udsigten bedre er hun stegen ind i sin Vogn,
der er anbragt paa Dampskibets anden Plads og
sidder nu der iblandt denne Klasses Passagerere,
Tjenestefolk, Arbejdere med deres Koner, fattige
Rejsende. Da raaber et af hendes Børn: «Moder! Grev
Paul er blandt Passagererne.^ Hun vender sig og
ser vel ikke denne Bekendt, men i en grov gammel
Arbejdsdragt en Mand med fine Træk og hvide Hænder,
der synes forklædt. Han ses stadigt sammen med en
simpel Lon-donsk Arbejderfamilie; Manden er en grov
Karl, der uafbrudt spiser eller ryger sin Pibe;
hans Hustru er ved første Blik uanselig; de har en
omtrent fjortenaarig Datter med sig, ret køn. Hun
tænker sig først, at den unge Mand, der synes en
politisk Flygtning, nærmest en Polak - det foregaar i
1831 - føler sig tiltrukket af den unge Pige; saa ser
hun, at det er Moderen, hvis Blik bestandig hænger
ved ham. Og denne Kvinde er ikke ung mere, om hun
end for faa Aar siden endnu har været meget smuk;
hendes Holdning i den tyndslidte Kjole er elegant
og hendes Haar er pragtfuldt. Med en Omhu, der ikke
er Kærlighed, men Ømhed mod den, af hvem man elskes,
holder den unge Mand Paraplyen over hende og samler
Kaaben om hende, da det regner; han køber dyre Druer
til hendes Smaadrenge. Grevinden aner, at han i den
fjerne By, hvor han søgte Ophold, har fundet Venner
i denne fattige Forstadsfamilie. Men han skal som
hun i Land i Mainz, medens de Andre skal fortsætte
Rejsen paa Skibet.
«Han steg ombord i Baaden. Jeg saa denne Jammer. Han
kyssede de to Smaadrenge, omfavnede Manden, tog
Datterens Haand (og Barnet smilte ondskabsfuldt,
nysgerrigt som en lille Eva); han trykkede begge hin
Kvindes Hænder, idet han undgik hendes Blik.» Saa
det sidste Klokkesignal. Han iler over Broen og staar
paa Stranden. Alle vifter og hilser til ham, Børnene,
for hvem Alt er Leg, raaber med en Art Glæde Farvel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
