Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIX. Sainte-Beuve - XXX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Den romantiske Skole i
Frankrig
tiltigge sig af Gud, og hvem han med Stolthed vilde
være bekendt for Alle - føler sig for anden Gang
forstødt af sin Moder, hin Kvinde med det raa Ydre og
det haarde Blik. Og han iler bort ud paa Landet igen
for som ydmyg Skolelærer at føre nogle af de Sandheder
ud i Livet, der findes i hans Faders Skrifter og
spottes af hans Levned. I Lærerens Opdragelse af
Børnene sætter den sande Kærne i Rousseaus Émile
Virkelighedsspirer.
Les Pensées d’Aofit udgaves i 1837. Fra nu
af er Sainte-Beuve udelukkende Kritiker.
Det var Sainte-Beuves egenlige og større Kald,
der førte ham bort fra Digtekunsten. Det førte
ham ikke bort fra Poesien. Poesien blev fra nu af
en underjordisk Kilde, der meddelte hans kritiske
Undersøgelser, selv deres tørreste og alvorligste
Egne, Friskhed og frodigt Liv.
Det er imidlertid interessant at se, ad hvilke
Slyngveje den første store moderne Kritiker langsomt
modnedes til sit Kald. Da ved Julirevolutionen den
romantiske Kres opløste sig, var Sainte-Beuve saa
forsonet med det gamle Kongedømmes herskende Mænd,
at han sU)d_jHBegreb med at blive udnævnt af Polignac
til_spm Lamartines Gesandtskabssekretær at ledsage
Digteren til Grækenland. Han havde ikke havt noget
imod af Magthaverne at modtage en for en ung Poet
saa ønskværdig Post. Han nærede da uvilkaarligt nogen
Bitterhed mod det nye Herredømme, under hvilket næsten
alle hans literære Venner forfremmedes politisk, og da
der i ham stadigt var en vis folkelig og demokratisk
Grund, (han bortkastede Partiklen de foran sit Navn,
skønt han havde arvet den efter sin Fader) blev
han snart en Slags Tolk for den naivtbegejstrede
Socialfilosof Pierre Leroux og forblev ved Bladet
Globe selv da det fra de romantiske Doktrinæres
Hænder gik over i Saint-Simonisternes og som deres
Organ udkom med Mottoet: «A chacan selon så vocation,
å chaque vocation selon ses æuvres*. (Enhver bør
lønnes efter sit Kald, ethvert Kald lønnes efter
hvad det frembringer) Han var (som Heinrich Heine)
begejstret for Pére Enfantin og satte i en Artikel
fra 1831 Saint-Simons religiøse Skrifter højt over
Lessings Menneskehedens Opdragelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
