Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Den romantiske Skole
i Frankrig
Vi net, en af de faa Mænd, for hvem han til sin
Død bevarede Ærefrygt, og denne Mand, der var en
streng og oprigtig Religiøs og samtidigt en yderst
fin og skarp Kritiker af den franske Literatur,
interesserede Sainte-Beuve lige stærkt som Karakter
og som Aand. Vinet’s Betoning af Kristendommen
som Inderlighed gjorde Indtryk paa hans aarvaagne
teologiske Sans, og naar han gik som opmærksom
Tilhører, ansaa Vinet ham for omvendt til sin
Tro. Ikke desmindre rejste Sainte-Beuve vantro fra
Lausanne til Italien og fra Italien tilbage til Paris,
hvor han optog sin Virksomhed som Kritiker i større
Stil end nogensinde før, nærmest med den Forskel, at
han, der var begyndt som Kampkritiker, nu optraadte
som forklarende og belærende Skribent.
Han blev den højt ansete literære Dommer i Revne
des deux mondes, indflydelsesrig, Verdensmand,
søgt og yndet i aristokratiske Huse, gjaldt for
en vel uafhængig, men rolig og værdig Forfatter;
i Politik nærmest højre Centrum. En Dame, til hvem
han snart traadte i det ømmeste Venskabsforhold,
sikrede hans Stilling i den fornemme Verden. Det var
Fru d’Arbouville, Forfatterinde af nogle smukke og
sørgmodige Noveller, Enke efter en General, Niece af
Førsteministeren Grev Mole. Sainte-Beuve tilbragte om
Vinteren sin Fritid i hendes og hendes Bekendtes Huse,
laa om Sommeren paa Landet hos hendes Slægtninge. Han
blev Grev Mole’s Ven og literære Raadgiver og tog ved
given Lejlighed Parti for denne fintdannede Adelsmand
af den klassiske Skole mod sine egne gamle romantiske
Forbundsfæller, naar de lod det skorte paa Smag og
Takt.*) Han blev alt 1844 og uden at have lidt noget
tidligere Nederlag optaget som Medlem af det franske
Akademi, beskyttet som han var i hint Øje-
ii . i« . . .«.»! .umi^a. mm »m
i. ***.-*#**"+-.- »p-.. .»-.-., »B. -
. .....M«......... ^ .-...-.
J w
t*
blik af alle de monarkiske og klassiske .Huse. (Man
kan hos Fru de Girardin, Sainte-Beuve’s aandrige
Fjende, læse et bittert Angreb paa ham i den
Anledning.)**) Det Pirrende ved Eks-Romantikerens
højtidelige Indtrædelse forhøjedes ved, at det
til-JaMi-.YJ.ctor;JHugp, hvem Akademiet først
havde optaget efter tre Afvisninger^at holde
Modtagelsestalen til ham.
Sainte-Beuve følte sig imidlertid lige saa lidt
stavnsbunden
*) Man se Sainte-Beuves Artikel om A. de Vigny’s
Optagelse i Akademiet, desuden det af ham selv
meddelte Brev til ham fra en Dame [Fru Hugo] om denne
Optagelse.
**) Lettres parisiennes IV. 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
