- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
285

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXX. Sainte-Beuve - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sainte-Beuve og den moderne Kritik
285

Standhaftighed udholdt, drog han den 13de
Oktober 1869 sit sidste Suk.

Sainte-Beuve har, som man ser, med sin ualmindeligt
modtagelige Natur undergaaet en hel Række af
religiøse, literære og politiske Omformninger. Det var
den Skole, han maatte gennemgaa for at blive Stifteren
af den moderne Kritik. Men hvad man tør hævde ham,
selv i Meningsveksling, det er Ærlighed. Personlige
Grunde har i store Ting kun kunnet have ringe Magt
over en Mand, hvis Væsen er saa sandt som det, der
lyser ud af hans Skrifter. Thi, som Franklin siger:
Sandhed og Ærlighed er som Ild og Flamme. De har en
vis naturlig Glans, der ikke lader sig male.

XXXI

Det største sammenhængende Værk, Sainte-Beuve har
skrevet

er Port-Royal (1840-59).__Det er i sin Art
enestaaende. Med

den Ulyst til at bevæge sig ad Forskningens brede
Landeveje og med det romantiske Hang til at dvæle ved
religiøst Sværmeri, der fra tidlig Tid betegnede ham,
valgte han sig Jansenismens Historie i Frankrig til
Hovedæmne. Jansenismen var en begejstret, aarvaagen,
anstrengt og ildfuld Form af Religiøsitet, der,
skønt født og baaren paa Katolicismens Grund, dog
havde en personlig, det vil sige kættersk Lidenskab
for Sandhed, som paa engang tiltrækker Fornuften ved
sin Frihed og Medfølelsen ved det Heltemod, hvormed
den trodsede Forfølgelse og Tvang. Jansenismen og
dens Historie Port-Royal naaer begge deres højeste
Oversigtspunkt i Pascal, hvis magre, sygelige
Skikkelse legemliggør den overfor den blodrige,
sundere følende Tysker, der i Nabolandet mere end
et Aarhundrede tidligere med større Held havde
ført en langt ude beslægtet Kamp mod kirkelige
Tillemp-ningsforsøg.

Sainte-Beuve havde alle Betingelser for at skrive
Jansenismens Historie. Han var ingen Troende,
men havde været det elleF troet at være det. Den
Anskuelse, man selv nærer, er man sjældent i Stand
til at overskue; den Anskuelse, man aldrig har næret,
er man sjældent i Stand til at forstaa; man forstaar
bedst den Synsmaade, man engang har delt og nu ikke
længere deler.

Og tvivler man, om Sainte-Beuve ogsaa
forstaar disse middel-

19*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free