Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 ’ Den romantiske Skole i
Frankrig
ædel Harme, og tilføjer da: «Man har kaldt ham en
Tornebusk og en Busk uden Blomster; man kan tilføje,
at han undertiden var en brændende Tornebusk.» Vil man
høre, hvorledes denne bøjelige Stil former sig som
Spot og Satire? Han skildrer det Sprog, som skrives
af Nisard, en Tid hans Medbejler i Literaturen, og
indslynger i megen bittersød Ros dette lille Træk:
«En Akademiker har fundet ham kraftig; flere Lærde
finder ham yndefuld.* Han siger om Cousin: «Det er
en Hare med et Ørneblik.* Vil man have et Eksempel
paa denne Stils Evne til Særskildring, da læse
man denne Sætning om Musset: «Hvad han virker ved,
er ikke et Lag af oyenpaa hinanden lagte Farver,
men ved at Virkeligheden, som han afbilder, hist
og her forgyldes som et Støvgran af Morgensolens
Straaler og pludselig flyver Blikket afsyne,
guddommeligt forklaret.» Vil man endelig have et
Eksempel paa, hvorledes denne ligelige og jævne Stil
taler Harmens Sprog, da læse man følgende Stykke, der
paa samme Tid skildrer Manden. Talen er om et Værk,
som Akademiet i et fuldtalligt Møde havde negtet
den Pris, et Udvalg af Kyndige havde tilkendt det,
fordi Værkets Grundanskuelse som «ateistisk* stod i
Strid med den eklektiske Stats-Filosofi. Sainte-Beuve
siger herom: «Ja der gives virkelig en lidet talrig
Klasse af stille, ædruelige Filosofer, der lever af
meget Lidt, ikke intrigerer, alene er sysselsatte
med samvittighedsfuldt at søge Sandheden ved at
dyrke deres Aand. De afholder sig fra enhver anden
Lidenskab og fæster blot deres Opmærksomhed paa
Verdens almindelige Love, lytter til og forsker i
enhver Del af Naturen, i hvilken Verdens Sjæl og Tanke
aabenbarer sig for dem. Det er Mænd, som er Stoikere
i deres Hjerte, som forsøger at gøre det Gode og at
tænke saa godt og nøjagtigt de kan, selv uden Haab
om en personlig Belønning i Fremtiden, tilfredse ved
at føle sig i Overensstemmelse med sig selv og med
Verdens almindelige Harmoni - er det passende, spørger
jeg, at stemple disse Mænd med et hadefuldt Navn, at
fjerne dem paa Grund af dette, eller idetmindste kun
at taale dem, som man benaader overbeviste Vildfarende
og Skyldige? har de ikke endnu hos os erobret sig en
Plads hvorpaa Sollyset falder? har de ikke, o ædle
Eklektikere, som jeg saa gerne sammenligner dem med,
I, hvis stadige fuldkomne moralske Uegennyttighed og
hvis uforanderlige Sjælehøjhed under Guds Øje Verden
kender, har de ikke Ret til idetmindste at stilles paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
