- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
293

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sainte-Beuve og den moderne Kritik
293

smudsigste Sjæl, den ondskabsfuldeste Abe, der
gives? Skal man i alle Evigheder blive ved at rose
hans ædle, ophøjede Følelser, som man uvægerligt
gør det rundt om ham, er det Pligt at lade sig
trække om ved Næsen og tage de Andre ved Næsen? Er
da Skribenter, Historikere, Moralprædikanter kun
Skuespillere, man ikke har Lov til at studere udenfor
den Rolle, de har lagt til Rette for sig? Tør man
kun se dem paa Skuepladsen? eller er det tilladt,
dristigt om end forsigtigt, med Dissektionskniven at
berøre de Steder, hvor Harnisket er sammenføjet? at
pege paa Sømmen og Systingene, hvor Overgangen er fra
Sjælen til Talentet? at rose Evnerne, men ogsaa antyde
Manglerne i det Sjælelige, der spores i selve Talentet
og i den Virkning, dette i Længden frembringer? Vil
Literaturen tabe i Glans derved? det er muligt;
men Aandsvidenskaben vil vinde.»

Det første Skridt er altsaa dette: Fast Grund under
Fødderne, ingen falsk Forædling! Det næste Skridt er,
at Kritiken, fra at være opløsende og udstykkende,
hos Sainte-Beuve er bleven sammenfattende, om end
med den Begrænsning, som den store Kritikers Naturel
medførte. Hans Kritik giver en Organisme, et Liv
ligesom Poesien. Den hugger ikke det givne Stof til
Smaasten eller Grus, den danner en Bygning deraf. Den
tager ikke Menneskesjælens Materiale fra hinanden, saa
vi kun lærer den døde Maskine at kende uden at vide,
hvorledes den tager sig ud, naar den er i Gang. Nej
den fører os ind til Maskinen, medens den arbejder,
saa vi ser den Ild, der driver den, og hører den Larm,
den gør, paa samme Tid som vi lærer dens Sammensætning
at kende.

Saaledes er ved Sainte-Beuves Reform
Literaturhistorien, som før var en Slags historisk
Bividenskab, bleven en Vejviser for den egenlige
Historie, den mest sjælfulde, mest levende Del af
Historien, fordi den i Literaturerne besidder det
lærerigste og mest fængslende Stof, som Historien
overhovedet har at tumle med.

Vi begyndte med at sige, at Sainte-Beuves kritiske
Virksomhed ikke førte ham bort fra Poesien. Vi kan nu
bestemtere paavise, at Kritiken, som han i Slutningen
af sit Liv, paa Højden af sin Udvikling, udøvede den,
var traadt i det nærmeste Slægtskabsforhold til den
nyere Tids Poesi. Thi samtidigt med at Kritiken blev
sammenfattende, foretog - ligeledes paa Grund af
Naturvidenskabens gradvise Erobring af det moderne
Aandsliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free