Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dramaet: Vitet, Dumas, Vigny, Hugo
295
tiken tages i videre og egenlig Forstand, bortfalder
den sidste Indskrænkning. Thi i Betydning af Evnen til
at underkaste det Bestaaende en Dom, har den været en
beaandende Magt ogsaa for Tidsalderens store Lyrikere,
den er det hos Hugo som hos Byron, hos George Sand som
hos Lamartine. Fra det Øjeblik af da Poesien ophører
at afspærre sig mod de største Samtidiges Liv og
Tanker, fra det Tidspunkt af, da de lyrisk-romantiske
Digtere forvandler sig til store Tankers Organer,
ses ogsaa i deres Digtning Kritiken som et besjælende
Princip. Den har indgivet Hugo’s Les Chåtimenls som
den indgav Byron’s Don Juan. Den viser Menneskeaanden
Vej. Den planter Hegn og Fakler paa Vejen. Den
bryder og rydder nye Baner. Thi det er Kritiken, som
flytter Bjerge, alle Autoritetstroens, Fordommenes,
den idé-løse Magts og den døde Overleverings Bjerge.
XXXII
Medens den romantiske Skoles Triumfer i Lyriken,
Romanen, Novellen og Kritiken snart stod som
uomtvistelige, formaaede den paa et enkelt Omraade
ikke at virkeliggøre de dristige Forhaabninger,
med hvilke den var traadt ud i Livet, og det var
i den Kimstart, som man efter gammel Æstetik i
hin Tid betragtede som den højeste, og som man
underligt nok i Reglen endnu betragter saaledes,
nemlig Dramaet. Da Kunstarten skattedes saa højt,
føltes det forholdsvis ringe Held i denne Retning des
smerte-ligere. Den romantiske Skoles Skuespil gjorde
aldrig nogen egenlig Lykke og kom ikke til at udgøre
noget Teaters faste Stok. Hugo’s blev kun yndede som
Tekster til italienske Operaer, Mérimée’s blev aldrig
spillede. George Sand og Balzac opnaaede i Reglen kun
Agtelsens Bifald paa Skuepladsens Brædder; af Alfred
de Musset fandt først sildigt et Par Smaating Vejen op
bag Lamperækken, medens Scribe med sine Medarbejdere
f}rldte Hus i alle franske og ikke-franske Theatre. Og
dog har Skolen ogsaa paa det dramatiske Omraade meget
betydelige Kræfter at opvise.
Det ældste Forsøg, som indenfor dens Kres blev
gjort i dramatisk Retning, var originalt og
beundringsværdigt. Det var de Dramatiske Scener, som
\7itet i Aarene 1826-29 udgav, og som han senere har
samlet under Titlen La Ligne. Han havde det Indfald
at fremstille Begivenheder af Frankrigs Historie i
dramatisk Form uden at give Historien nogensomhelst
Tildigt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
