Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Den romantiske Skole i
Frankrig
Prosa, Hjertenskulde, Raahed og Dumhed. Hvad
Handlingen viser os, det er hvorledes det aandige
Geni undertrykkes af den grove, jordbundne Omverden;
Livsopfattelsen nærmer sig til den, vi i Tyskland
finder hos Novalis, i Danmark hos Andersen og
Ingemann; for Digtere af denne Art har Goethe
skrevet sin Tasso forgæves. Vor Tid er træt af
disse Kunstnerdramer, som Oehlenschlagers Correggio
indvarslede og som i Tyskland repræsenteres af
Holtei’s Lorbeerbaum und Bettelstab og andre lignende
Skuespil. Vi oprøres ikke mere med Chatterton,
naar han, der er * skabt til i Stjernerne at læse
den Vej, Herrens Finger viser os% hellere tømmer
Opiumsbægeret end han modtager en upoetisk Stilling,
der vil indbringe ham hundrede Pund om Aaret. Ogsaa
i dette Tilfælde fremkalder hvad der 1835 fra
Skuepladsen rørte alle Hjerter nu nærmest et Smil og
et Skuldertræk.
Romantismen var i sin Kærne for Ivrisk til
at kunne af-
.s
sætte dramatiske Værker af blivende Værd.
Det viser sig maaske tydeligst, naar man
kaster Blikket hen over dens største Lyrikers
Skuespil. Victor Hugos Dramer lader sig i
flere Henseender jævnføre med Oehlenschlagers
Tragedier. Saavel hos Victor Hugo som hos
Oehlenschlager er literære Mindelser hyppige. Hugos
Marie Tudor er paavirket af Dumas’s Christine i
Fontainebteau. Den sidste Scene i Hugos Lucretia
Borgia er paavirket af Webster’s Hertuginden af
Malfl. Saavel hos Victor Hugo som hos Oehlenschlager
gives Skikkelserne kun i Omrids. * De mangler hos
begge meget i at være hele, virkelige Menneskevæsener,
men de bæres oppe af en mægtig Lyrik og en begejstret
Patos. Ganske vist staar hos Hugo Personerne det
virkelige Liv noget nærmere, forsaavidt der nyligere
i Frankrig end i Danmark var udført Bedrifter som de,
der fremstilledes i disse Dramer: Hernani minder om
de Friskarehøvdinger. der i Vendée bød Statsordenen
Trods, Gilbert, der melder sig til Skafottet for at
hævne sin Elskede, gør ikke Mere end hvad mangt et af
Faldøksens ædle Ofre havde gjort, og naar Ruy Bias
fra Lakai bliver Statsminister, er Springet neppe
større end Rousseau’s fra den samme lave Stilling
til Stillingen som verdensberømt Forfatter. Men
det nj^tter ikke meget, då Digterens Forkærlighed
for det Ualmindelige, ja Uhyre trænger Alt tilbage,
der kunde genkalde den Virkelighed, med hvilken vi
er fortrolige, og til Gengæld fremdrager lovstridige
Særsyn, der altfor ofte kun synes ham selv ophøjede,
Efterverdenen umulige. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
