Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dramet: Vitet, Dumas, Vigny, Hugo
305
saa stærkt anlagt paa det lyrisk Højtspændte, at hvad
der for ham simpelthen var det Store, ofte synes os
det Unaturlige.
Hans Opfattelse af Menneskevæsenet er da ogsaa i
hans Skuespil fuldstændigt lyrisk, den minder i alt
Væsenligt om Sjælelæren hos hans iøvrigt saa uensartet
anlagte Rival, Lyrikeren Lamartine. Forskellen er
kun den, at medens Lamartine med sit umiddelbart
harmoniske Væsen i sine Digtninge yncLu* at skildre
en fuldkomment ren og elskelig Natur, som pludseligt
kommer i Kast med Fristelser, et Øjeblik bukker
under for dem og saa udsoner dette ene svage Øjeblik
ved lange Tiders Bod og Anger (Jocelyn, Cédar i La
chate d!mi angé) fremstiller Hugo i sine Dramer
med Forkærlighed Menneskesjælen, nedværdiget ved
slette Lidenskaber, ved alle Arter af Elendighed og
Ydmygelser, ved Laster, ved Trældom, ved Vanførhed,
men saaledes anlagt, at den paa given Anledning
henrives af det Gode og da i Forbund med dette kæmper
mod den frygtelige Fortid, den har afsvoret. Sjælen
stræber op imod det Skønne; den forstaar endog dets
højeste Finhed og Ynde; men den føler sig selv uværdig
til de ædle Følelser, der rører sig i den; den kan
ikke svinge sig op i hine ubekjendte Egne og falder
saa udmattet og overvunden tilbage til sin første
nedværdigende Tilstand.
Nogle Eksempler vil oplyse dette hos Hugo stadigt
tilbagevendende Forhold: Triboulet (Le ro z s’amuse)
er fordærvet ved at være Spottens samvittighedsløse
Organ og Genstand; men han elsker som Fader sin
Datter med den reneste Ømhed. Saa ranes hun fra
ham, og han hjemfalder til Had og Hævnsyge. Marion
(Marion Delorme) er en ung Kvinde, der hundrede
Gange har solgt sig, men hun gribes af Kærlighed
til en ung modig Mand og denne Følelse lutrer hende
helt. Dog da man har fradømt Didier Livet, bliver
hun i Rædselens Time paany Marion. Hun hengiver sig
til Dommeren for at frelse den, hun elsker, uden at
forstaa, at Didier langt hellere vilde dø end frelses
saaledes. - Lucretia Borgia er avlet i Forbrydelse og
har levet i lutter Forbrydelse. Men denne udsvævende
Giflblanderske har en Søn, som hun elsker, og for
et Blik af ham er hun rede til at opgive hele sit
foregaaende Liv. Dog, man krænker hende dødeligt, og
i sin Vrede griber hun til sit gamle Middel, indbyder
sine Fjender, giver dem Gift og dræber mod sin Vilje
Sønnen med dem. - Ruy Bias har, tvunget af Fattigdom,
maattet gøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
