- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
312

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIII. Den socialpolitiske Idebevægelse og Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312 Den romantiske .Skole
i Frankrig

tribuns myndige Veltalenhed. Hans Liv fik et stort, et
evigt Minut hin Dag, da han frelste sine Fællers Liv
og afvendte Borgerkrigen ved et Par lige saa poetiske
som mandige Ord, udtalte med en Fasthed uden Blinken.

Det var Pierre Leroux, som indviede George Sand i de
gærende sociale Ideer, og hun gik med kvindelig Varme
og uden Betænkning helt op i den nye Idéverden. Pierre
Leroux, en Metafysiker med et ædelt Hjerte og et
uklart Hoved, der tænkte i Schellingske Treheder,
forfægtede som Samfunds-Reformator Lighedens og
Fremskridtets Ideer, thi alt Fremskridt var for
ham en Stigen i Lighed. Han gik ud fra en harmfuld
Kritik af de bestaaende Samfundsforhold, under hvilke
Ligheden var en Lighed for Loven, som ikke udelukkede,
at den Rige var fri for Militærtjeneste og straffri,
naar han forbrød sig, og under hvilke Friheden var
den frie Kappestrid, det vil sige den Riges lovlige
Ret til at undertrykke den Fattige. Istedenfor det
bestaaende Samfund gjorde Leroux da Udkast til et
nyt. Dette beroede paa Menneskets tredobbelte Natur:
Mennesket bestod af «Fornemmelse» (nærmest: Sansning),
«Følelse* (nærmest: Anskuelse) og <Erkendelse*. Hertil
svarede tre Stænder: Industridrivende, Kunstnere
og Videnskabsmænd; men disse tre Stænder turde ikke
som hos Saint-Simon udgøre Kaster, men burde handle
og virke i Forening; Individer af de tre Stænder
udgjorde tre og tre ét Samfunds-Individ og skulde
tilsammen danne et Værksted; Værkstederne var af tre
forskellige Arter, alt eftersom den ene eller den
anden Virksomhed var fremherskende o. s. v.

Naar man kaster et Blik ud over alle disse Utopier,
kan man ikke andet end beundre, hvor sundt og
stort de Digtere, der lod sig rive med af enkelte
Grundtanker, forholdt sig til selve Systemerne. De
lod Alt eller næsten Alt ligge, der var kunstlet,
fantastisk eller parodisk. De nøjedes med at tænde
deres poetiske-Fakkel ved den Alterild, som de
renhjertede Sværmere underholdt; de beaandedes af
deres Menneskekærlighed, af deres ivrige Forsvar for
de Formueløse og Fortrykte, af deres glødende Tro
paa Folket og deres levende Fremskridtsbegejstring.

Paa George Sands Sjæleliv har Saint-Simonismen, hvad
man saa end har sagt, øjensynligt havt en gavnlig
Virkning. Den gav hende efter Fortvivlelses-Anfaldet i
Lélia indre Rolighed, en Tro, som aldrig senere blev
rokket, en Sag at arbejde og kæmpe for. Hun iagttog
med aabne Øjne hvad der gik for sig i Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free