Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIII. Den socialpolitiske Idebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den socialpolitiske Idébevægelse og Poesien
313
omkring hende, og i Slutningen af Trediverne var de
arbejdende Klasser i heftig, gærende Bevægelse. Faa
det Tidspunkt var Frankrigs langsomme Forvandling
fra et næsten udelukkende agerdyrkende Land til
et af Værkflidens Hovedlande fuldendt, og paa
Bondebefolkningens tidligere Fattigdom var nu
i de store Byer i Følge med Storindustrien og
Fabriklivet fulgt Fattigdommen og Uroen hos et
stedse voksende Byproletariat. Hun, som næsten alle
Frankrigs demokratiske Skribenter, henvendte sin
Opmærksomhed paa Byernes Arbejderbefolkning, dens
haarde Kamp for Livet, dens livlige Intelligens,
dens sociale og politiske Idealer. Saint-Simonismen
havde fra først af betaget og begejstret hende ved
sin Kritik af Forholdet mellem Mand og Kvinde i det
bestaaende Samfund; hun havde i den nye Lære set de
Tanker, der var hende dyrebarest (at Ægteskabet kun
som frivillig Forbindelse havde Skønhed* og Værd,
at Borgermesteren, Vidnerne og Sakristanen ikke
formaaede at give det en mere hellig Karakter end den,
Kærligheden og Samvittigheden gav det) fastslaaede som
Sandheder, der burde forkyndes og forfægtes. Nu gav
Saint-Simonismen ogsaa hendes Kærlighed til det menige
Folk et aancl-fuldere og bestemtere Præg; hun fandt
hos dets Mænd større Uegennyttighed, mere Mandighed
end hos Borgerstandens; det forekom hende som om de
Laster, hun i sine første Romaner saa bittert havde
kritiseret hos Mandkønnet, i Virkeligheden snarere var
en Klasses Laster end det hele Køns, og den Kærlighed,
hvormed hun omfattede Arbejderstanden, bragte hende
i Forening rned hendes Naturs medfødte Idealisme
til at opfatte og fremstille Arbejderpersonligheder
fra den ideale Side. Heraf opstod en Række Romaner,
i hvilke den tidligere Modsætning mellem en i Selvsyge
forhærdet og en uegennyttig Mandstype indenfor samme
Klasse afløstes af Modsætningen mellem den forædlede
og overlegne Repræsentant for den fjerde Stand og en
mere eller mindre egenkærlig og af Samfundsmeningen
afhængig Repræsentant for Borger- eller Adelsstanden.
Lærerigst blandt disse Bøger er de to, der skriver sig
omtrent fra Aaret 1840, Horace, i Anledning af hvilken
George Sand for en Tid blev uens med Revue des deux
mondes, der negtede at optage Romanen, og Le compagnon
da Tour de France, den egenlige Arbejderroman, der
i sin Uskyld og Søndagsrenhed danner et mærkeligt
Modstykke til Engene Sue’s kun lidet senere, grelle
socialistisk-demokratiske Tendens-Romaner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
