- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
316

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIII. Den socialpolitiske Idebevægelse og Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 Den romantiske Skole i
Frankrig

ved Folket! fordi Folket selv vilde være paa en Gang
Part og Dommer, ifald det skulde føre sin egen Sag,
faar af sin unge Datter Svaret: Og er vi da ikke i
samme Tilfælde?

Kort efter at have forfattet denne Bog kastede
George Sand sig ind i den praktiske Politik. Hun
havde siden sit Brud med Revne des deux mondes sammen
med Pierre Leroux, Viardotr Lamennais og den polske
Digter Mickiewicz udgivet Revne indé-pendante; nu
grundede hun i 1843 med nogle Venner i hendes Egn det
republikanske Provinsblad L’éclaireur de l’Indrej
hvilket ogsaa Lamartine ydede sin Bistand. Heri
talte hun snart Hovedstadsarbejdernes, snart
Landbo-Arbejdernes Sag (Artiklen om Bagersvendene
i Paris, Brevene fra en Schwarzwalder Bonde), 1844
erklærede hun sig i den store Afhandling Politik og
Socialisme ubetinget for Socialist. Da Revolutionen i
1848 udbrød, var hun fuldtmoden al at deltage i den;
hun udgav en kort Tid Ugebladet Folkets Sag, skrev
Et Ord til Middelklasserne og de berømte Breve til
Folket, endelig Bulletin’erne for den provisoriske
Regering. I Aarets Løb antog under Indtrykket af
de truende Farer hendes republikanske Socialisme
en næsten fanatisk Form. I Artiklen Flertallet og
Enstemmigheden, i hvilken hun umiddelbart før Valgene
til den konstituerende Nationalforsamling opfordrer
Vælgerne til frisindede Valg, ender hun - trods mange
Omsvøb og Omskrivninger - med Truslen om, at dersom
de Valg, der fremgaar af den almindelige Stemmeret,
ikke falder ud, som de folkelige Interesser kræver, er
endnu Appellen til Vaabnene tilbage*). Det er lærerigt
at se denne Folkesuverænitetens Be-undrerinde komme
til denne Paaberaabelse af Voldsmagt; det viser.,
hvilken vild og mandig Energi der boede i den geniale
Kvinde; det var den samme ubøjelige Kraft, der gav
hundrede Romaner efter hinanden Liv, som her ytrede
sig i hendes Gaaen i Ledtog med Ledru-Rollin og Louis
Blåne, de Mænd, der nøjedes med at tænke hvad hun,
mere uforbeholden, gav Luft i Ord.

*) Man nyde det kostelige kvindeligt naive Hykleri
i følgende Afsnit: Folkets enstemmige Røst kender og
føler nu sin Magt. Den vil bringe Jer til Taushed’,
den vil fare hen over Jere Hoveder som Pustet fra
Gud; den vil omgive Jer Nationalforsamling, og
hvad den vil sige til den, er dette: «Hidtil var
du ikke ukrænkelig; men her er vi med Vaaben, der
er pijnte.de med Blomster, og vi erklærer dig for
ukrænkelig. Arbejd og virk; vi omgiver dig med fire
hundredtusind Bajonetter, med en Million Viljer. Intet
Parti, ingen Rænker vil naa til dig. Saml dig og
handl!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free