Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIII. Den socialpolitiske Idebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den socialpolitiske Idébevægelse og Poesien
317
Det var især Lamennais, gennem hvem Folkevældens
Idéstrøm kom til Victor Hugo. Alt i hans Hovedværk
Essai sur lfindifference havde Spirerne ligget til
Opløsning af det Autoritetsprincip, han i sin Ungdom
saa begejstret havde forfægtet. Vi saa, at i August
1832 var hans Lære bleven fordømt af Paven. Allerede
fra Hugos Ynglingoalder havde Lamennais staaet i det
inderligste Forhold til ham; Lamennais lykønskede
ham til hans Bryllup og modtog hans første Oder
af ham. Da Hugo i 1822 paa Opfordring af Abbeden
af Rohan søgte sig en Skriftefader, var han først
gaaet til Frayssinous, den engang saa uforsagte og
opofrende Gejstlige, der nu var Biskop, Universitetets
Stormester og parisisk Modepræst, men da han følte
sig frastødt af dennes verdslige Raad og Vink, havde
Abbeden kørt ham til den lille, svage og spinkle
Mand med det gule Ansigt, Høgenæsen og de smukke
urolige Øjne, der gik grovt og fattigt klædt med blaa
Uldstrømper og tunge Sømsko, den berømte Lamennais,
hvem Hugo forud kendte saa godt.
Begges kirkelige og samfundsbevarende Forestillinger
undergik en Ændring i Løbet af de Aar, der gik forud
for Julirevolutionen, og de slog næsten samtidigt
om. En Aften i September 1830 kom Lamennais ind til
Hugo og traf ham skrivende. - Jeg forstyrrer? sagde
han. - Nej, men hvad jeg skriver, vil De ikke synes
om. - Lad mig ligefuldt høre. - Hugo læste disse
Linjer for ham af sin Journal d’un réuolutionnaire
de 1830:
«Republiken, som endnu ikke er moden, men som vil
omfatte hele Europa om et Aarhundrede, betyder, at
Samfundet er sin egen Suveræn. Det beskytter sig selv
som Borgervæbning, dømmer sig selv som Nævningeret,
styrer sig selv som Kommune, regerer sig selv som
Folkerepræsentation. Kongedømmets fire Lemmer: den
staaende Hær, Domstolene, Embedsmands-vælden og de
Kongevalgte er for denne Republik kun fire byrde-fulde
Udvækster, som hurtigt vil visne bort og dø.»
«Der er en Sætning for meget,» sagde Lamennais, «den
at Republiken endnu ikke er moden. De sætter den i
Fremtiden, men vi burde have den straks.»
Faa Aar senere var Lamennais’ Frafald fra Pavedømmet
fuldbyrdet. For at vise at han ikke brød med Paven
af Vantro, men i Kraft af en ny Forvisning, var det,
at han gav sin berømte Erklæring Navn af En Troendes
Ord (1833).
Man har sagt, at siden Bogtrykkerkunstens Opfindelse
havde
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
