Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIII. Den socialpolitiske Idebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Den romantiske Skole i
Frankrig
raaeste af Frankrigs kronede Vellystninge, Frans
den Første, et andet (Angelo), hvis Fortale er rent
saint-simonistisk, stiller Kvinden i Samfundet
og Kvinden udenfor Samfundet op imod hinanden,
tillægger den omvankende Skuespillerinde Dyder,
som den fornemme Dame mangler, og giver dem hver sin
Idealitet, et tredje (Ray Bias) er den laveste Stands
symbolske Tronbestigelse. I Moliéres Les Précieases
rid.icu.les var Lakajen behandlet som et Dyr eller en
Ting, der, hvor godt Hoved han end er, kan dænges med
Stokkeprygl, selv naar han kun har adlydt sin Herre;
kort før den store Revolution havde Scapin forvandlet
.sig til Figaro, der endnu i Livreet tumler det fine
Herskab; i Ruy Bias har Tjeneren, det vil sige den
fødte Plebejer, kastet sit Livre, griber Magten og
regerer. - Selv om man har Blik for disse Dramers
store Urimeligheder og Svagheder, fornemmer man det
Pust af nye Tanker, som gaar igennem dem.
Hugo var af Naturen en saa dogmatisk Aand, at enhver
Idéverden, i hvilken han i Aarenes Løb traadte ind,
gerne krystalliserede sig for ham til et System
af Læresætninger. Fra det Øjeblik af, da han blev
Demokrat, var han Dødsstraffens Modstander. Han
har leveret digteriske Indlæg mod den i Le dernier
jour d’un condamné og desuden i Claude Gueux, der
besynderligt vender op og ned paa en uhyggelig
Virkelighed og forvandler en afskyelig Bandit
til Helt og Offer; han har bekæmpet den praktisk;
han har personligt bedet for de Dødsdømtes Liv,
har talt deres Sag til franske Konger og fremmede
Nævningeretter. Er Meningerne end med Rette meget
delte om Gavnligheden af Dødsstraffens Ophævelse for
simple Mordere, saa har Hugo’s Bestræbelser for at
frelse politiske Forbryderes Liv dog Krav paa udelt
Sympati; han stræbte i 1839 ved sin Forbøn for Armand
Barbes at frelse denne ædle Oprører fra Skafottet;
Ludvig Filip havde imidlertid allerede benaadet
ham. da Hugos \rers-linjer kom i Kongens Hænder.
Det skønneste og det eneste nøjagtigt tilsvarende
Udtryk for Frankrigs største Lyrikers Idéliv maa
man dog selvfølgelig søge i hans Lyrik. Alt hvad
han i sit første Livsafsnit har frembragt i det
dramatiske Fag, i sit andet (der falder udenfor
vor Ramme) i Romanfaget, er for lidet betydende at
regne i Sammenligning med de Poesier fra Trediverne
og F3rrrerne, som findes samlede i de to Bind Digte,
der fører Titlen Les Contemplations. Her er da ogsaa
hans Fremskridtstro, hans politiske Overbevisning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
