Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Oversete og Glemte
323
saa ser denne Mand sig stadigt stillet overfor det
Tvangsvalg, enten at fornegte det, han bør sige - og
denne Fornegtelse sløver og ubrugbargør ham - eller
at vove den aabne Udtalelse, der let kan blive ham
yderst farlig, idet den skaffer ham de frygtelige
Fjendskaber, som kun er mulige i Literaturen,
Fjendskaber, som har tusinde Raabere for deres Mund,
ifald de vil tale, tusinde Kneble til deres Raadighed,
ifald de vil tilvejebringe Tavshed om hans Navn, og
for den, hvis Liv beror paa Navnkundighed, er ingen
Fare større end den, at han kan bukke under for det
hyklerske og lydløse Mord med Tavshedens Vindbøsse.
Men alle Anstrengelser, Farer og Vanskeligheder
maatte nødvendigvis fordoble sig i et Tidehverv som
1830-Tiden, hvor som ved et Trylleslag en hel Gruppe
af rige Talenter opstod samtidigt, hvor Alt, hvad der
havde Aand og Fantasi, følte sig draget til Poesien og
Kunsten, hvor den Hæder, der ad kunstnerisk Vej kunde
vindes, straalede saa tillokkende for Ungdommens Øjne
som under Napoleon Krigshæderen, og hvor det dog var
vanskeligere end nogensinde ikke at overstraales,
hvor endelig Had til de banede Veje og det rolige,
borgerlige Liv betragtedes som Betingelse for at
kunne udrette noget i Kunsten, medens Løsenet var at
elske og elskes med fortærende Lidenskab, skrive et
Mesterværk, foragte eller frelse Menneskeslægten og
dø.
Naar man lader Blikket glide hen over denne Valplads,
hvor de uberømte har udaandet, saa ligger de stakkels
glemte Talenter der i tætte Rækker. Der er rige,
kraftigt udviklede Begavelser, som Eusébe de Salles
(født i Marseille 1801), Greve, Læge, Orientrejsende,
Professor i Arabisk, hvis Roman Sakontala å Paris
(1833) er en af Tidsalderens talentfuldeste og
oprindeligste sjælelige Skildringer, og som aldrig
med nogen af sine Bøger opnaaede endog blot et andet
Oplag, endsige Anseelse og Ry, og det skønt han blandt
sin Ungdoms Minder havde en Søndagaften hos Nodier,
hvor han og Hugo i lige Grad var Dagens Helte. -
Der er Regnier-Destourbet, hvis Roman Louise, som er
tilegnet Janin og maaske skylder ham noget, behandler
et pinligt Stof med Aandsoverlegenhed og Finhed. -
Der er Charles Dovalle, som faldt i Duel kun tyve
Aar gammel, men hvis Digtsamling Le Sylphe allerede
røbede et Talent, som Victor Hugo med Varme anerkendte
og som han priste efter Digterens Død. - Der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
