- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
324

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIV. De Oversete og Glemte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324 Den romantiske Skole i
Frankrig

Eugéne Hugo, Victors ældre tungsindige Broder,
hans tro Kammerat og Ven, der udrustet med en
beslægtet om end meget ringere lyrisk Evne gjorde
Romantismens første Felttog med ved hans Side, men
som allerede 1837 døde i Vanvid. - Der er et saa
udpræget og adeligt Talent som Fontaney’s sporløst
glemte. Digteren var en af Hugos Trofaste, en Tidlang
Legationssekretær i Madrid, en stolt, tilbageholden og
fin Natur. I sin Novelle Adieu (Revne des deux mondes
1832) har han fortalt et af sit eget Livs kvalfulde,
romantiske Æventyr; i George Sand’s Levned er den
Hjertesorg antydet, der i 1837 voldte hans Død. - Der
er fine, sarte, lyriske Begavelser som Felix Arvers,
hvis Navn nu kun knytter sig til en yndefuld Sonet,
eller som Labenski, af hvem kun en Ode erindres, eller
som Ernest Fouinet, der skrev Sonetten A deux heureux
i Marginen paa den Udgave af Ronsard, som alle Skolens
Digtere paa Sainte-Beuves Foranledning skænkede Victor
Hugo, og til hvis poetiske Udstyrelse de alle gav
Bidrag. Er han end nutildags helt glemt, saa burde
dog den Linje af ham frelses fra Forglemmelse:

Pour que l’encens parfume il faut que l’encens
brille.

Thi at Røgelsen maa gløde for at kunne dufte,
det er i én Sætning hele Romantismens Poetik. -
Man finder stakkels saint-siraonistiske Poeter som
Poyat, Satirikere som Théophile Ferriére, der skrev
Spotterier over de unge Romantikeres Udskejelser
i Stil med Gautiers Les Jeime-France og som i sin
Lord Chatter-ton gav Vigny’s Drama en parodierende
Fortsættelse. - Man møder endelig Navne som Ulric
Guttinger’s, der nu ene og alene huskes, fordi Musset
i sine første Poesier har tilegnet ham et ungdommeligt
beundrende Digt.

For imidlertid at give et nogenlunde levende Indtryk
af disse Skæbnens Stedbørn vil jeg opholde mig saa
længe ved nogle Enkelte, som der behøves til at tegne
deres Fysiognomi og derigennem fra en ny Side Tidens;
thi Tidsalderens Karakter afpræger sig tit rned
mærkværdig Tydelighed netop i dem, der paa Grund af
Overspændthed eller Særhed ikke formaaede at trænge
igennem.

Den første, jeg vil nævne, er Ymbert Galloix,
ikke fordi han er en Størrelse, men fordi han er en
Type. Han var en fattig Yngling fra Genf, Søn af en
Skolelærer, med en fortrinlig Dan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free