- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
325

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIV. De Oversete og Glemte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De Oversete og Glemte
325

nelse og ualmindelige Evner, som uden Penge nok i
Lommen til blot en Maaneds Ophold rejste fra sin
Fødeby til Paris, draget af Rygtet om Romantismens
Sejre, længselsfuld efter at se alle de Mænd nær ved,
for hvem han i Afstand havde sværmet, og om muligt
blive anerkendt som deres Ligemand.

Hans første Veje i Paris gik ud til Arsenalet, til
Charles Nodier, den nye Skoles Patriark, til Hugo,
dens Høvding, til Sainte-Reuve, dens Fanebærer. Hugo
har beskrevet hans første Besøg; jeg sammentrænger
Skildringen:

«Det var i Oktober 1827, en kold Morgenstund, at en
høj ung Mand traadte ind til mig. Han havde en. hvid,
temmelig ny Overfrakke paa og en gammel Hat. Han
talte til mig om Poesi; han havde en Rulle Papir under
Armen. Jeg bemærkede, at han med en vis Forlegenhed
skjulte sine Fødder under Stolen. Han hostede lidt. -
Næste Dag regnede det i Strømme; den unge Mand kom
igen. Han blev tre Timer og talte }rderst oprømt om
de engelske Digtere, som han kendte bedre end jeg;
han sværmede for Søskolen. Han hostede meget. Han
skjulte bestandig sine Fødder under Stolen. Tilsidst
mærkede jeg, at der var store Huller i hans Støvler
og at hans Saaler trak Vand. Jeg vovede ikke at tale
til ham derom. Han gik sin Vej uden at have talt om
Andet end om de engelske Digtere.*

Han ilte altsaa til Frankrigs første Forfattere. Hans
Ord, hans Vers røbede, at der boede noget i ham; han
blev vel modtaget, endog hjulpet, og hans Breve til
Genf røber en uskyldig Forfængeligheds Tilfredshed
ved at kunne meddele, hvilke Aander der optog ham
som deres Lige, og hvilke berømte Venner han havde
faaet. Men samtidigt nedbrødes han af Melankoli:
Han passede ikke ind i det Samfund, hvor han var
født. Hans Livs Sorg var den besynderligt klingende,
men virkelige, der som en Mani, en fiks Idé vender
tilbage hos ham, Sorgen over ikke at være født som
Englænder. Han følte, at hans Sindelag passede ind
i den engelske Literatur, ikke i den franske; han
læste Engelsk fra Morgen til Aften og drømte kun
om at samle sig saa mange Penge, at han kunde rejse
til London og blive Digter i det engelske Sprog. Da
man et Aar efter hans Ankomst til Paris, fandt ham
liggende død paa Sengen i hans uhyggelige Værelse,
undergravet af Fortvivlelse og Nød, holdt han en
engelsk Grammatik i Haanden.

Man høre Tonen i hans Breve: «0 min eneste Ven!
hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free