- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
327

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIV. De Oversete og Glemte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De Glemte og Oversete
327

vælger tre: Louis Bertrand, Petrus Borel og Théophile
Dondey. Det er Navne, som da Digterne, der bar dem,
var i Live, ikke kendtes af noget Publikum, men som
nu kendes af mangen en Literaturelsker i og udenfor
Frankrig. Deres Bøger optrykkes i Luksusudgaver paa
hollandsk Papir, og Originaludgaverne betragtes, især
siden Charles Asselineau har genvakt Interessen for
dem, som Værdipapirer, hvis Værd bestandig stiger. I
levende Live kunde de stakkels Fyre efter faa Aars
Forløb ikke mere finde nogen Forlægger; nu efterlignes
samvittighedsfuldt selv Vignet og Titelblad paa deres
første Skrifter, der i Salgskataloger noteres med
Tilføjelsen ^sjælden og kostbar*.

Louis Bertrand, født 1807 i Dijon, som han saa
smukt har besunget, mest kendt under Pseudonymet
Gaspard de la Nuit, repræsenterer i den romantiske
Gruppe mere fuldstændigt og mere udpræget end
nogen anden en Hovedside af Skolens Bestræbelser,
Prosastilens Fornyelse. Medens hans Samtidige var
fremstormende og lidenskabelige, udviklede han i
sin Fødeby en Billedskærers og Guldsmeds Kunst i
Sprogets Behandling. Ingen havde det Had som han
til den gængse Vending, det fortærskede Udtryk. Han
har, før han skrev, ligesom rystet alle Sprogets Ord
gennem et Sold, udrenset alle de Ord, hvis Klang var
dump, hvis Farve var sløvet, hvis Præg var slidt,
og i sin Kunsts Tjeneste kun anvendt dem, der havde
malerisk Værd og musikalsk Valuta. I et Digt maa der,
for Rims og Rytmes Skyld, altid være nogle Flik-Ord
- saa faa som muligt - Bertrands Kunst beror paa,
at ethvert fyldende eller snyltende Ord er banlyst
af hans Stil. Hans Livs Arbejd tilhører en Digtart,
som han har opfundet og som er bleven optaget af
Andre (Baudelaire f. Eks.) efter ham; han har i
Prosa skrevet ganske smaa, aldrig mere end et Par
Sider optagende Skildringer snart i Rembrandt’s,
snart i Callots, snart i Fløj els-Breughels, snart
i Gerard Dow’s, snart i Salvator Rosa’s Manér; de
bedste iblandt dem er fuldendte som et Billed af
disse Mestre.

I 1828. i den romantiske Bevægelses første, rent
upolitiske Tid var han med at grunde et literært Organ
i sin Fødeby. Bertrands Bidrag til Le Provincial vakte
de store Pariseres, Cha-teaubriands, Nodiers, Victor
Hugo’s Opmærksomhed, og snart droges han saaledes til
Hovedstaden, at han bestandig laa paa Rejse mellem
Dijon og Paris. Han holdt sit Indtog kun 21 Aar gammel
en Søndagaften hos Charles Nodier, hvor han fik Lov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free