Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Den romantiske Skole
i Frankrig
træde som Hugo’s Talsmand, var Redaktionen af Palrie
slaaet om, og han fik sin Artikel tilbage. Saa tog
han sin Afsked som Feuilletonist og skrev aldrig mere
i noget Blad. Han trak sig ind i sin indre Verden,
tilmode som Don Quijote efter Hjemkomsten eller
som Moliéres Menneskehader, da han træt flyer ud i
Ensomheden, og skrev dog i sit sidste Digt, at han
vel ikke troede paa nogen Udødelighed, men at hvis
hans Helte engang sejrrige skulde ride hen over den
stakkels Glemtes Grav, saa vilde han visselig føle
sit Hjerte banke i Takt med deres Hestes Galop.
Disse hans «Helte», for hvem han nærede den mest
afgjorte Beundring, var blandt Handlingens Mænd
Garibaldi, blandt Digterne Hugo, blandt Skribenterne
Michelet og Quinet, senere Renan. Hans sidste Aar
var tunge: han mistede sin Moder efter at have
mistet sin Elskede; han var længe syg, til Slutning
lam. En eneste Glæde havde han i sin Alderdom, den
at se sig mindet med Varme af Théophile Gautier i en
Feuilleton, der senere har faaet Plads i Histoire du
romantisme. Han døde først i 1875 efter en 42-aarig
Taushed som Digter.
Det er som hørte man en Sørgemarche, slaaet paa
floromvundne Trommer, naar man opsøger disse Ofre,
som den literære Kamp og Sejer har kostet. Og naar man
bemærker, hvor talrige de er, kommer man uvilkaarligt
til at se en Bog som Vigny’s Stello og et Drama som
hans Chatterton i et smukkere Lys. Hin Tid var fremfor
nogen en, der havde Ideen om den lidende Digter eller
Kunstner nærværende, og dog har den ladet saa mange
forsmægte, der havde fortjent en bedre Lod. Det synes
da som om Samtiden altid har stor Vanskelighed ved
at finde den fortjenstfulde og lidende Kunstner der,
hvor han er.
Forskeren, der ikke vil røre, men forstaa, fremdrager
disse Baggrundsfigurer, fordi Tidens Mærke, som
det findes i Geniernes Værker, fremtræder i ikke
mindre læselige og slaaende Træk hos dem. Genierne
fremstiller Romantismen i dens Kraft, i dens relative
Sundhed; dens Sygehistorie kan studeres hos disse
fortvivlede Stakler, der snart sværmer saa stærkt for
en fremmed Literatur, at de forsømmer Behandlingen af
deres eget Sprog, snart blusser flygtigt op i poetisk
Stræben, snart stormer paa som Vovehalse for efter
nogle Nederlag at tabe Modet for bestandig, snart
saares tildøde af Publikums Ligeg3Tldighed, snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
