Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXV. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Den romantiske Skole i
Frankrig
Kvindeskikkelser har en vægtløs Lethed, hvis
overnaturlige Fantasier har en østerlandsk
Æventyrlighed og hvis Sonetter fra hans Yanvidstid
hører til de smukkeste og sindrigste, Tidsalderen har
frembragt. Mange Talenter af anden og tredje Rang
har jeg maattet forbigaa helt, Antony Deschamps,
der som Digter svarer til hvad Leopold Robert er
i Malerkunsten, Auguste Vacquérie, interessant
ved sin Kulsviertro paa Romantismen og sin Aplomb,
Yictor Hugo’s Tilbeder, som i sit Drama Tragaldabas
satte den fransk-romantiske Forfløjenhed et af dens
dristigste Mindesmærker. I Regelen har jeg blot
kunnet og villet stille de typiske Hovedskikkelser i
Relief. Periodens store Kvindeskikkelse George Sand
maa alene staa som Repræsentant for Tidens Kvinder,
hvor underholdende det end kunde have været at skildre
flere af de andre, den aandrige Fru de Girardin,
den elegiske Fru Desbordes-Yalmore, eller de to
fritlevende Forfatterinder Grevinde d’Agoult og
Fru Allart. Saaledes har ogsaa Sainte-Beuve alene
maattet repræsentere Kritiken med Forbigaaelse baade
af Philaréte Chasles og af Jules Janin, ligesom Balzac
alene repræsenterer Yirkelig-hedsstudiet i Romanen
uden Hensyn til mindre dybtgaaende Begavelser som
Alphonse Karr eller Charles de Bernard. Der gives jo
nemlig i Slægten fra 1830 to Grupper af Forfattere, en
lille, som har skrevet for hele Jorden, og en større,
som har skrevet for Frankrig, og kun den første har
jeg her villet fremstille i fuldt Lys.
Vi saa, hvorledes det genoprettede Kongedømmes
og Borger-Kongedømmets Væsen afgav den historiske
Baggrund, fra hvilken Romantismen sprang frem og uden
hvilken den ikke kan forstaas; vi saa, hvorledes
den har talrige udenlandske Forudsætninger og en
ikke ganske kort Forberedelsestid i Frankrig
selv. Genoprettelses-tiden «starter» den,
Julikongedømmet ægger den, Studiet af Scott og
Byron, Goethe og Hoffmann beriger den; André Chénier
giver den sin lyriske Indvielse, Kampene i Globe
udvikler dens Kritik. Charles Nodier baner med sine
i almindelig europæisk Forstand romantiske Digtninge
de store franske Romantikere Vej. Saa opkaster Hugo
sig til Bevægelsens Fører, viser sig denne Stilling
fuldt voksen og iler fra Sejr til Sejr. Vigny og
han nævnes hurtigt Side om Side med Lamartine som
Lyrikere, indtil Hugo overstraaler alle. Sainte-Beuve
og Théophile Gautier har hver en lyrisk Aare, men
Alfred de Musset erobrer som lyrisk Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
