- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
353

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - I. Den politiske Baggrund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den politiske Baggrund
353

ved at se ned paa disse Skærmydsler med en Ringeagt,
der dækkede over Misundelse og Harme. Man fremhævede
med Skadefryd, at Forbundsdagen, hvor Østerrig og
Prøjsen gjorde Udslaget, stadigt sørgede for, at
den sydtyske Parlamentarismes Træer blev stækkede
i Væksten. Det var desuden lykkedes Regeringerne at
bringe den Opposition i Vanry, der kom til Orde i de
sydtyske Stater. Dels formaaede Ministrene hyppigt at
forhindre et Valg, der var dem ukært, dels vandt de
ved ligefrem Bestikkelse eller gennem Skrækken for
Afskedigelse mangen Modstander, og endelig havde de
den hyppigt anvendte Udvej tilbage ikke at bryde sig
det Ringeste om den af Kamrene udtalte genstridige
Vilje. Da Regeringerne havde Magten, laa det i Sagens
Natur, at de parlamentariske Forhandlinger lige indtil
Aar 1830 ikke frembød nogensomhelst dybere Interesse.

Den tyske Presse havde aldrig staaet højt. Udespærret
som den nu var fra al Drøftelse af Statssager,
maatte den indskrænke sig til Meddelelse af de rene
Kendsgerninger i Politiken og forøvrigt slaa sig
paa Hofnyheder, Beretninger om stedfundne Uvejr
og Oversvømmelser, Fødselen af mærkelige Misfostre
i Dyreverdenen og Aabenbaringen af nye Stjerner i
Teaterverdenen.

De Dannede søgte en Slags Erstatning for den dem
negtede Sysselsættelse med Politik i en overophidset,
halvtosset Lidenskab for Teatret. Aldrig havde
Forgudelsen af en Sangerinde eller Danserinde været
drevet saaledes paa Spidsen. I Berlin slugtes i
Tyverne alle andre Interesser af Spørgsmaalet om tysk
eller italiensk Musik. Man gik helt og holdent op
i Striden mellem Spontini og Weber. Da Borne i 1828
kom til Berlin, var Alt saa opfyldt af Sangerinden
Henriette Sontag, at Ingen vidste Andet om Borne,
end at han havde skrevet en Artikel om hende. Man kan
i hans Breve fra Paris (i Hårings-Salaf) finde hans
vittige og dog sanddru Fremstilling af, hvorledes han
allevegne meldtes og hilstes med Udraabet: «Det er den
Mand, der har skrevet om Henriette Sontag*. Ja endnu
i 1832 gik sammesteds Alt, Bevægelsen i Frankrig, det
polske Nederlag og Medlidenheden med de landflygtige
Polakker i Glemmebogen over Danserinden Frøken
Taglionis Fødder, der begyndte deres Sejrstog
igennem Europa. Den reaktionære Aandsretnings
Hovedrepræsentant i Prøjsen, Hofmarschallen, den
senere Diplomat, General Theodor Heinrich v. Rochow,
skriver i Maj 1832 til Generalpostmesteren v. Nagler:
«Hun vil danse, og saaledes er der nu stor Glæde og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free