Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - III. Oppositionel Grundstemning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Det unge
Tyskland
han i andre Henseender staar fransk Aand og fransk
Digtning nær, er i flere af sine ejendommeligste
Digte ja endog i sine epigrammatiske Smaavers et
Organ for de Bedstes Sørgmodighed over den stedse
stigende politiske og sociale Reaktion*). Allerede
i Digtet Die goldene Zeit fra 1822 spotter han en
Tidsalder, i hvilken den er Jakobiner, der offenligt
har udtalt, at to og to er fire; i Nachtwåchterlied
Jesuiterherredømmet; i Josva og Das Dampfross haaner
han dem, der har ranet Tiden dens Hemmelighed og
forstaar at skrue den tilbage fra Dag til Dag; i Das
Gebet der Witwe giver han med dyb Pessimisme Billedet
af de Herskendes hjerteløse og for det menige Folks
Skæbne ganske ligegyldige Styre; endelig samler
han sin Grundanskuelse af Datiden i hine bittert
humoristiske fire Linjer, der vemodigt fremstiller
sig som en flerstemmig Kædesang:
Kanon.
Det er de tunge Tiders Nød, og det er Nødens tunge
Tid, og det er Tidens tunge Nød, og det er, tunge
Nød! din Tid.
I principiel Kamp med Romantiken staar efter en
Ungdoms-stræben, der saavel ved Stoffernes Valg som
ved Efterligning af det spanske Dramas Former var
romantisk, Grev August von Piaten-Hallermiinde. Han
gennemhaaner de sidste Udslag af Romantiken i
Tyskland, iøvrigt uden den nøvendige Takt og Kritik
til at skelne mellem de Mænd, som hørte og ikke hørte
til Romantikernes Gruppe, men fra Literaturdramaet
gaar han over til den politiske Lyrik, alt eftersom
det mere og mere gaar op for ham, at de offenlige
Tilstandes Elendighed er Grundaarsagen til det
tyske Folks Mangel paa Sans for Kraft og Stil og
Form ogsaa i Poesien. Han formaar ikke at udholde
Livet i Tyskland, tyer ned til Siciliens sollyse
Luft og Minder om Antiken for at glemme sit Nordens
tunge Dunstkres og Statsuvæsenets Tryk. Han kan
ligefuldt ikke rive sine Tanker løs fra Forsmædelsen
i Hjemmet. Han skriver sin Berliner-Nationallied,
som aabnes med
Koret :
Dette Kys til Moskoviten, thi hans Næse er saa smuk,
og o Rom! for Jesuiten dette dybe Hyldestbuk.
*) Se Saml Skrifter IV, 347.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
