Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - III. Oppositionel Grundstemning - IV. Julirevolutionens Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Det unge
Tyskland
efter sit Væsen var rent politisk, kan man
neppe gøre sig for ringe Tanker om dens Betydning og
Farlighed.
Disse tre Grundretninger fandtes snart repræsenterede
paa alle tyske Universiteter, og betegnende nok blev
den, som Ger-mania var Talsmand for, i Regelen den,
som greb Sindene stærkest.
IV
I denne Stillestaaen, denne Undertrykthed og denne
Gæring, med Elementer af Selvopgivelse og Haab,
af Selvbespottelse og Frihedsattraa, faldt nu i
1830 Efterretningen om Julirevolutionen i Paris og
virkede paa den offenlige Bevidsthed i Tyskland som
et elektrisk Stød. Alles Øjne rettedes mod Frankrig,
og det var i de aandeligt levende Krese Begejstring,
som man følte.
Man iagttager maaske skarpest Virkningen paa de
Yngre.
To Maaneder før Revolutionen havde Karl Gutzkow, som
han selv har fortalt, nitten Aar gammel, som han var,
endnu intet Begreb om europæisk Politik. Han vidste
hverken, hvem Polignac var eller hvad det at krænke
la Charte (den franske Grundlov) vilde sige. Han
vidste kun, at de tyske Burschen-forbindelser trods
alle Forfølgelser’ imod dem endnu var i Live, og at
det gjaldt om at iværksætte Tysklands Enhed. Hvis
han tænkte sig Omvæltninger, der kunde fremskynde
Begivenhedernes Gang, saa ventede han sig dem snarere
fra Erlangen og Jena end fra Paris; i det Højeste
tænkte han sig Muligheden af, at en Skare hjemvendende
Grækervenner landede i Stralsund, med væbnet Haand
bemægtigede sig Byen, kaldte det pommerske Landeværn
til Vaaben og at Bønderne saa, maaske drevne af
Hungersnød, vilde slutte sig til Opstanden.
Paa den Tid var den franske Skribent Saint-Marc
Girardin kommen til Berlin for at studere
tysk Sprog, det prøjsiske Skolevæsen, desuden
Universitetsteologien, som den repræsenteredes af
Schleiermacher og Neander, og Pietismen, som den
trivedes i Halle. Som Medarbejder af Journal des
debats fik han stadigt sit Blad fra Paris, og som
tilkommende Ministeræmne fulgte han ivrigt med
Oppositionens Fremskridt i Frankrig. Gutzkow gav
ham dagligt en Time i Tysk; de læste en Komedie af
Kotzebue, hvem Franskmanden foretrak for Goethe og
Schiller som Øvelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
