Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - IV. Julirevolutionens Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Det unge
Tyskland
Selv de Lykønskninger, han modtog, overhørte han. Han
lukkede ikke engang Futteralet op, som indeholde
Guldmedaljen med Kongens Billed, havde glemt det
Haab om et Professorat, som han havde knyttet til
Forestillingen om at vinde den; bedøvet stod han og
tænkte paa Saint-Marc Girardin, hans Profetier og
sine egne om det tyske Burschenschaft. Saa løb han
hen i et Konditori Unter den Linden og læste for
første Gang i sit Liv en Avis med Lidenskab. Han
kunde neppe oppebie Statstidendens Udgivelse samme
Aften; ikke fordi han vilde se sit Navn trykt som
prisbelønnet; han vilde kun vide, hvorledes det saa
ud i Paris, om Barrikaderne endnu stod, om Frankrig
vilde udgaa af Lafayette^ Hænder som en Republik
eller et Kongedømme. < Videnskaben laa bag mig,
Historien for mig,» skriver han. (Karl Gutzkow: Das
Kastanienwåldchen in Berlin. - Ruckblicke auf mein
Leben S. 7.)
Og hans Skikkelse er typisk for det yngste Slægtled
i Datidens Tyskland - de Tyveaarige.
Næsten samtidigt med denne Karl Gutzkows politiske
Vækkelse fandt i den Slaarige Goethe’s Arbejdsværelse
den berømte Misforstaaelse Sted. idet den Besøgende,
som modtoges af Oldingens glade Udraab over den store
Afgørelse i Paris, i Begyndelsen troede, at Goethe
mente Julidagene, og først noget efter forstod, at
han talte om Afgørelsen af den naturvidenskabelige
Strid mellem Cuvier og Saint-Hilaire til Fordel for
den sidste. Længe nok har man i denne mindeværdige
Misiorstaaelse kun set Kendetegnet paa Goethes
Begrænsning overfor det Politiske; det er kun billigt
at fremhæve den lærerige Anekdotes anden Side: den
gamle Vismands berettigede Overlegenhedsfølelse
overfor overvurderede politiske Begivenheder. I
Virkeligheden var denne naturvidenskabelige
Strid ved sit Tankeindhold vægtigere og i sin
omformende Virkning paa det aandelige Verdenskorts
Udseende betydningsfuldere end den franske
Statsomvæltning. Saint-Hilaires Lære om Typens Enhed
bebuder jo Bogen om’Arternes Oprindelse. Men Billedet
af den yngste Slægts Overvældelse ved det politiske
Omslag i Frankrig træder endnu skarpere frem paa
Baggrund af Goethe’s Uanfægtelighed. (Smlgn. Emil Kuh:
Biographie Fr. Hebbels I, 437.)
Dybt var imidlertid Indtrykket paa de fremragende
Personligheder, der hverken tilhørte den yngste eller
den ældste Slægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
