Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - IV. Julirevolutionens Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julirevolutionens Indflydelse
3G7
dog den store Sag tilsidst; nu indsaa han, at
Menneskeheden som Havet bevægede sig efter Lovene
for Ebbe og Flod.
Selv om Udtrykkene nu er blevne arrangerede
bag efter, selv om disse Breve ikke er ægte,
men et Livserindrings-Brudstykke, der for en
Konstrastvirknings Skyld senere blev indskudt som
Overgangsparti i Bogen om Borne, saa har man her uden
al Tvivl et rigtigt Billede af Heines Stemning i hine
Dage.
Den 6te August skriver han saa: «Jeg sad netop og
læste i Paul Warnefrieds Longobardernes Historie,
da den tykke Avispakke med de varme, glødende hede
Nyheder ankom fra Fastlandet. Det var Solstraaler,
indviklede i T^kpapir, og de opflammede min Sjæl til
den vildeste Brand. Det var mig, som kunde jeg antænde
det hele Verdenshav indtil Nordpolen ved Gløden af
den Begejstring og vilde Glæde, som luede i mig.»
Det var ham Alt som en Drøm; især klang Navnet
Lafayette for ham som et Sagn fra hans tidligste
Barndom; han kunde neppe fatte, at den Mand, som
havde anført den dalevende Slægts Bedstefædre i den
amerikanske Frihedskrig, nu paany sad til Hest som
Nationalhelt. Han syntes, han maatte selv til Paris
for at se det.
Han skriver i heftig Patos, som han dog snart selv maa
dæmpe med en let Selvironi: «Lafayette, den trefarvede
Fane, Marseillaisen . . . Jeg er som beruset. Dristige
Forhaabninger stiger lidenskabeligt i Vejret som
Træer med gyldne Frugter og vildt voksende Grene,
der strækker deres Løvværk helt ind i Skyerne
. . . Borte er min Længsel efter Ro. Jeg véd nu
paany, hvad jeg vil, hvad jeg skal, hvad jeg maa
. . . Jeg er Revolutionens Søn og griber paany til
de indviede Vaaben, over hvilke min Moder har udtalt
Trylleordene . . . Blomster! Blomster! Jeg vil kranse
mit Hoved til Kamp paa Liv og Død. Men ogsaa Lyren,
ræk mig Lyren, at jeg kan synge en Slagsang . . . Ord
som flammende Stjerner, der kan skyde ned og brænde
Paladserne og oplyse Hytterne . . . Ord lig blanke
Kastespyd, der kan suse op i den syvende Himmel og
træffe de fromme Hyklere, der har sneget sig derind,
i det Allerhelligste . . . Jeg er helt Glæde og Sang,
helt Sværd og Flamme . . . maaske ogsaa rent gal.»
Han fortæller blandt Andet, at Fiskeren som - nogle
Dage senere roede ham over til Sandbanken, hvorfra
man gik i Vandet, smilende har fortalt ham Nyheden
med de Ord: «De fattige Folk har vundet Sejr», og
Heine forbauses over Menigmands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
