Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - V. Paavirkning af Byron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paavirkning af Ityron
369
Øjne fremtonede det moderne Ideal, et Ideal, der
ikke mere har noget mytisk Element. Og med en Hast,
en Voldsomhed, der altfor tit gjorde Prosaformen
journalistisk og Poesien blot lyrisk eller rent
brudstykkeagtig, gik nu de oppositionelt anlagte
Digtere og Skribenter ud paa at inddrage det moderne
Liv og dets Indhold i Literaturen. Men da denne
Tilegnen og Inddragen skete under Kampstilling, blev
Vid og Satire mere fremtrædende Magter end nogensinde
tilforn i Tyskland, medens man hvad Trods og Stormløb
mod det Bestaaende angaar, syntes at have genoptaget
den stormende Voldsomheds Tidsalders Stemningsliv. Det
var en mægtig Frihedstrang, som bragte først Heine og
Borne til at bryde den tyske Literatur en ny Bane,
og som dernæst beaandede de Skribenter, der fulgte
dem og fik det ubestemte Navn det unge Tyskland.
En enkelt Storhed var der imidlertid, som ofte nævnt,
hyppigere unævnt, skønt udenlandsk virkede mere
forbilledligt end nogen Fortidspersonlighed i selve
det tyske Aandsliv: Lord Byrons Skikkelse i hans
Livsværk. Hans kunstneriske Svagheder og Mangler
fik man i Tyskland først sent Øjnene op for. Kun
Gutzkow kritiserer ham skønsomt omtrent fra Aar 1835
af. Men han, hvem allerede Goethe havde beundret og
yndet, dog især paa Grund af de Partier hos ham,
hvor den gamle Mester troede at finde Paavirkning
af sit Eget, han med sin ubændige Trods og sin
Daadstrang, med sin Foragt for den Ufrihed, der
jkjulte sig under «Frihedskrigene» mod Napoleon,
med sin Optræden for alle undertrykte Folk, sit
Oprør mod al Samfundsvedtægt, sin Sanselighed og sin
Spleen, sin lidenskabelige Frihedskærlighed paa alle
Felter, blev nu, forklaret ved sin Død som Befrier,
en Personliggørelse af Alt hvad man forstod ved
moderne Aand og moderne Poesi.
Med inderlig Begejstring blev han besunget af Wilhelm
Muller, Griechenliedernes Digter:
Syv og tredive Sorgeskud! jeg spørger, hvem og hvad de
gjaldt? Er det syv og tredive Sejre, som han vandt,
for nu han faldt? Er det s}rv og tredive Saar, som
Helten bærer paa sit Bryst?
. ...........................
Syv og tredive Aar det er, som Hellas græder over nu.
Er det Aarene, du leved? Ingen græder over dem.
Evigt lever disse Aar i Ærens lyse Straalebræm.
Sangens Ørnevinger bær dem, der med aldrig trættet
Stigen,
susende igennem Tiden, vækker store Sjæles Higen.
Nej, for andre Aar jeg græder, Aar, som du har ikke
levet,
for de Aar, hvor du for Hellas var en Drot og Fører
blevet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
