Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borne
383
Fyrsterne Magt til at trodse Friheden.» Da han
efter Julirevolu-tionen stadigt anser en ny, stor
Omvæltning for nær forestaaende, finder han det -
iøvrigt med Urette - dumt af Jøderne, at de holder til
med Magthaverne rundt om i Europa. Derimod erklærer
han med Rette Jøderne for ’dummere end Fæ», naar de
indbilder sig, at ved en opstaaende Revolution vil de
blive beskyttede af Regeringerne. Med sundt politisk
Blik indser han - hvad Erfaringer fra Rusland har
bekræftet - at man netop vilde give dem til Pris for
Folkehadet i den Hensigt saaledes at kåbe sig selv
fri fra Revolutionen.*)
Bornes Fødsel udenfor det kristne Samfund fremkaldte,
som man ser, ingen overvættes Sympati med hans
Stammefæller; men under hine tidligste Tvangsforhold i
den glædeløse Barndom, under Kulden fra Forældrenes
Side og med Skuet af Vindesygen, den fejge
Forsigtighed, alle de Laster, som Undertrykkelsen
avler, rundt omkring blandt Omgivelserne, smeddedes
en Karakter, saa stærk, r.t den aldrig kunde bøjes,
blødgøres eller brydes og paa hvis diamanthaarde
Fasthed hverken Smiger eller Magtsprog bed, en
Karakter, hermelinsagtig i sin Renhed, og i denne
Karakter en Strenghed, der hyllede sig snart i den
humoristiske Satires, snart i den haanende Harmes
Klædebon, og som udgik fra en Retfærdighedsfølelse,
der kunde blive flammende i sin Patos. Saaledes blev
han som Skribent for Tyskland omtrent hvad Paul Louis
Courier havde været for Frankrig, det vil sige en
politisk Tribun, satirisk og frihedselskende som
Franskmanden, mindre klartskuende paa det nærmeste
Felt, men som Hjertemenneske rigere paa Fantasi
og Patos, langt rigere af Naturel end han. (Se
Saml. Skr. V 251).
Thi Karakterens Fasthed udelukkede ikke hos ham
Sindets Blidhed. Den svage, altid noget sygelige
Dreng, der voksede op i en Gade uden Sol, uden frisk
Luft og uden Adgang til Naturen, var i Grunden en
øm Sjæl. Og Mildhedsfrøet i hans Sind blev maaske
tidligst udviklet ved Læsning af den tyske Forfatter,
der har udøvet størst Indflydelse paa Dannelsen af
hans Synsmaader og hans Stil, Jean Paul. Det er fra
Jean Paul, der i Bornes mørke Ungdomstider var hans
bedste Trøst, at han selv som Skribent i lige Linje
stammer ned.
*) L. Borne: Gesammelte Schriflen. Reclam.
Leipzig. III 112, 129,. 167, 173, 209, 244,
259, 313.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
