Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Det unge
Tyskland
Han opfattede Jean Paul som deres Digter, der fødes
i Ringhed. Han elskede Jean Paul som deres Talsmand,
hvem der sker Uret. Han saa i ham en Rettens Præst
og en Mildhedens Apostel. Den berømte Mindetale,
han har skrevet over ham, giver et Indblik i hans
Ungdomssværmeri paa samme Tid, som den afgiver
Vidnesbyrd om, hvad det er, han har søgt at tilegne
sig af den Jean Paulske Stil. Gennem de kunstfærdige
Antiteser gør Sindets Bevægelse sig gældende, hvor
han siger:
«Vi vil sørge over ham, som vi har tabt, og over de
andre, som ikke har tabt ham. Thi ikke for Alle har
han levet. Men der vil komme den Tid, da han bliver
født for Alle, og da Alle vil græde over ham. Og han
staar taalmodig ved det tyvende Aarhundredes Port og
venter smilende paa, at hans sendrægtige Folk skal
indhente ham. Saa fører han de Trætte og Hungrige
ind i sin Kærligheds Stad.»
Og der er aandfuld Karakteristik i disse Linjer:
«I Landene tælles kun Byerne, i Byerne kun Taarnene,
Templerne og Paladserne; i Husene deres Herrer,
i Folkeslagene Partierne, i disse deres Anførere
... Ad snevre tilgroede Stier søgte Jean Paul den
oversete Landsby. Han tallte i Folket Menneskene,
i Byerne Tagene, og under hvert Tag hvert Hjerte. >
Fra først af har det maaske været Jean Pauls politiske
Holdning, som har fortryllet ham. Jean Paul optraadte
tidligt i den tyske Literatur som Arving til Herders
verdensborgerlige Følelser og Lærdomme. Herder
havde stadigt prist Kærlighed til Menneskeheden paa
Nationalfølelsens og Nationalhadets Bekostning. Jean
Paul forkyndte efter ham Menneskenes almindelige
Broderskab. Og hertil kommer, at et ubestemt
politisk Frisind, svarende omtrent til Erklæringen
af Menneskerettighederne, der havde elektriseret
ham, besjæler alle hans Frembringelser, medens han
behandler Fyrster, Hoffer og den fornemme Verden
med gennemført Ironi. Jean Paul betragter snart en
tilkommende Guldalder, hvor kun Enkelte, men ikke mere
Folkene synder, og hvor Krigsspøgelset er forsvundet,
som nær forestaaende, snart igen skyder han den ud
i en meget fjern Fremtid, men Indtrykket af hvad man
kaldte og kalder det historiske Fremskridts Hurtighed
bragte baade ham og hans Lærling til at forestille
sig Verdensbroderskabet som ikke langt borte.
Dog ikke blot det storladne Fremtidssyn men det
Satiriske og Idylliske i Jean Pauls Talent tiltalte
i høj Grad Borne. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
