Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.386 Det unge
Tyskland
træffende, betegnende skulde de være. Han hentede dem
ikke op af Hefter med Notitser som Jean Paul, men de
kom af sig selv i beskeden og rigelig Fylde. Mange
Lignelser brugte han, men klarhovedet som han var,
stillede han dem i sine Sætninger næsten algebraisk
op, saa de snarere gjorde Indtryk af Ligninger end
af løse Blomster.
Og hans ganske individuelle Væsen udformede
sig saaledes efterhaanden i en ganske særegen
humoristisk Stil. Jean Pauls Humor strækker
sig igennem vidtløftige og brede Undersøgelser,
Fortællinger, Romaner; ikke saaledes Bornes.- Han har
aldrig kunnet frembringe noget politisk, poetisk,
kritisk eller historisk Værk af noget Omfang; han
kunde ikke skrive Bøger, kun enkelte Sider. Han var
i sit inderste Væsen journalistisk anlagt. Herpaa
beror hans Humors særegne Art.*)
Han havde den spøgende Vittighed, men ogsaa en
Art sarkastisk Vid, der snærter og tillige ved en
indirekte Appel til Følelsen griber og rører. Han
havde den Bitterhed i Klage og Anklage, der ytrer sig
i Trøstens forsonende Form, og den Melankoli, der med
et Smil og et forfløjent Indfald løfter sig op over
Tidsalder og Omgivelser. Men noget Lignende vilde
med Rette kunne siges om andre store Humorister. Det
for Borne (i Modsætning til Sterne, Jean Paul og
Andre) Ejendommelige beror først paa den Grebethed,
den Betagethed, med hvilken han reagerer mod alle
Begivenheder i Omverdenen, der naaer indenfor hans
Synskres, idet selv en ringe Hændelse bringer alle
hans Væsens Strenge i Skælven, og vel at mærke kun
Hændelser af det virkelige, særligt det offenlige
Liv - dernæst beror hans Ejendommelighed paa, at
alle Begivenheder, som indtræffer, berører et og
samme Punkt i hans Sjæleliv, en Frihedskærlighed,
som var et Udslag af den skarpeste Retssans. Ganske
mesterligt har en af hans Kritikere, Steinthal,
udviklet, hvorledes dette hænger sammen med hans
Mangel paa Evne til at frembringe et større Hele. Han
tænkte aldrig systematisk, han forbandt aldrig de
mange Enkeltheder, der efterhaanden sysselsatte og
greb ham, med hverandre indbyrdes, men han stillede
enhver af dem i Forhold til sit Væsens Midtpunkt.**)^’
Hans Humor sam-
*) Hvad hver Morgen bragte, hvad hver Dags Sol
bestraalede, hvad hver Nat bedækkede, til at tale
om det havde jeg Lyst og Mod.
**) I hans Aands Midtpunkt traf utallige Straaler
sammen, kun var de ikke forbundne ved nogen Omkres.
Steinthal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
