Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borne
397
Bekostning at gøre en Rejse til Wien; jeg besværger
dig, ikke at forskertse din Lykke . . .»
Borne afslog Alt, afslog det saa kort, at han ikke
en Gang vilde tale med Magthaverne*). Goethe kunde
lade sig gøre til Geheimeraad ved et Hof, han ikke. Og
Fristelsen var vel større for den fødte Plebejer, der
paa Kommando havde maatte hilse enhver Forbigaaende,
end for den store Patriciersøn. Naar man læser Borne’s
haarde, haanlige Domme om Goethe, bør man ikke over
deres Uretfærdighed glemme, at der stod en Mand bag
Ordene, der ikke vilde gøre, hvad Goethe havde gjort.
Kunstsans i Ordets strenge Forstand besad Borne
ikke. Han har aabent tilstaaet det, desuden røbet
det ved at udtale sin Uvilje mod dem, hvem det er
ligegyldigt, hvad Kunstneren fremstiller og kun
vigtigt, hvorledes han fremstiller det. Kunstnere og
Kunstkendere af den art er ham af Hjertet imod. Det
er ham en Gru, at man kan sætte et Billede af
livløse Genstande over et Maleri, der forestiller en
Madonna. Med sit Hang til det Betydelige og Storladne
elsker han i Kunsten kun det Guddommelige og bekender
ligefrem, at hvor han ikke finder guddommelig Natur,
der er for ham det Hele Unatur og Stymperarbejde**).
Steinthal har da ikke Ret i den Ytring, at intet
Dannelses-omraade, ingen Form af kunstnerisk Skaben
var Borne fremmed; thi selve det Dannelsesomraade,
der betegnes af Kunsten som Kunst, var tillukket
for ham. Dette forhindrer selvfølgelig ikke, at
han kan have sagt meget Forstandigt og Lærerigt om
Kunstværker; men det rammer aldrig det Kunstneriske
i dem.
Man har saaledes rost Borne stærkt for den energiske
Modstand, han rejste mod de tyske Skæbnetragedier,
som paa hans
*) Han skriver til Faderen: Gentz var vel ogsaa
tidligere liberal; men- han kunde give Sikkerhed for
sin oprigtige Omvendelse, som jeg ikke kan give. Gentz
havde allerede i flere Aar, før han gik i Østerrigsk
Tjeneste, solgt sig til England. Han er sanselig,
ødsel, det liderligste Menneske i Landet ....
**) «En Frø, en Bedekølle, en Wilhelm Meister, en
Kristus - det gælder altsammen lige meget for dem;
ja de tilgiver en Guds Moder hendes Hellighed, naar
hun blot er godt malt. Saadan er jeg ikke; saadan var
jeg aldrig. Jeg har altid kun søgt Gud i Naturen, den
guddommelige Natur i Kunsten, og hvor jeg ikke fandt
Gud, dér fandt jeg elendigt Stymperværk, og saaledes
har jeg domt om Historier, Mennesker og Bøger.» -
Desværre!
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
