- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
398

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VII. Börne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398 Det unge
Tyskland

Tid begyndte at oversvømme Skuepladsen og fordumme
Sindene. Men man vil se, at det slet ikke er mod
det æstetisk Forkastelige i dem at han ivrer;
han tager Sagen moralsk eller religiøst. Troen
paa, at en Dato som den 24de Februar er særligt
skæbnesvanger for en Familie, er simpelthen dum og
tom. Den har intetsomhelst at gøre hverken med den
antike Tro paa en uafvendelig, forud bestemt Skæbne
eller med den kristne Tro paa et alvidende Forsyn
eller med den moderne deterministiske Aarsagstro,
der har umuliggjort tidligere Tiders Tro paa en
saakaldt fri Vilje. Men for Borne er denne Tro kun
fornuftstridig som formentlig sammenblandende to
teologiske Systemer. Hans Tankegang er denne, at
enten er Døden en kærlig Fader, der henter sin Søn
fra Livets Skole, og da er Skæbnen ikke tragisk,
eller den er en Kronos, der sluger sine egne Børn,
og da er Skæbnen ukristelig. Som om dette var en
Anke! den kunde jo være højst poetisk endda.

Borne har overfor de talrige Dramer, det faldt
i hans Lod at kritisere, det ypperlige Hoveds
sunde Sans for, hvad der har Værdi og hvad der
er værdiløst. Han viser sig fuld af Forstaaelse
for Aanden i Oehlenschlagers Correggio, fuld af
Overbærenhed med Stykkets Svagheder, om end ganske
uden Blik for dets sceniske Effekt; han forstaar
tilfulde at vurdere Skuespildigtere som Kleist og
Immermann og den begyndende Grill-parzer. Men naar han
skal begrunde sin Ros eller Dadel, røber sig stadigt
paany det ukunstneriske Naturel, og mangen Gang
lægger han den patetiske Idealists hele Fordomsfulde
for Dagen. Han misbilliger f. Eks. - og vistnok med
Rette - Ifflands Die Spieler. Men Begrundelsen er rent
barok: «At bringe Spillesygen paa Brædderne! udraaber
han, man kunde lige saa godt dramatisere Svindsoten
gennem alle dens Stadier!* - Der er kun den Forskel,
skulde man tro, at Svindsoten er et legemligt Onde,
Spillesygen en Last. Hans Tankegang er Idealismens
sædvanlige, at det, man kan se hjemme, behøver man
ikke at gaa i Teatret for at se*). Han nævner som
Eksempler Pengemangel, Gæld, en Hustru, der taalmodigt
bærer Afsavn, og istedenfor at fremhæve den platte,
ukunstneriske Aand, hvormed Sligt er gengivet,
udbryder han: «Er dette saa sjældne Særsyn, at man
maa give Penge ud for at tilkøbe sig Skuet af dem? Paa
Scenen skal

*) Smlgn. ovenfor S. S. I, 332.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free