- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
404

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VIII. Börne og Menzel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

404 Det unge
Tyskland

naar han læste, at Schiller, hvem han dog ellers satte
højt, midt under den franske Revolutions hedeste Dage
i sin Bebudelse af Tidsskriftet Die Horen skrev, at
dette Organ «særligt og ubetinget vilde forbyde sig
selv Alt, hvad der var Kritik af Statsreligionen og
af den politiske Tilstand». Han vidste og tilføjede,
at ganske saaledes tænkte og talte ogsaa Goethe.

Det er dette, man maa have for Øje, naar man læser
hans luende Ord - flammende af en Frihedsbegejstring,
der gør uretfærdig - om Schiller og om Goethe,
Klagen over at Tysklands to største Aander i deres
Brevveksling er saa Lidet, at det er værre end
Intet (so Nichts sind - nem weniger als Nichts, so
wenig), og at de overhovedet er det, der for ham
den overbeviste Demokrat er det værste: to store
Aristokrater og Schiller en endnu værre Aristokrat
end Goethe, thi Goethe ynder den fornemme Kaste,
Schiller lever kun med Menneskehedens Adel. Efter
hans Opfattelse kunde Goethe have været den Herkules,
der rensede Fædrelandets Augiasstald; i Stedet har han
foretrukket at hente sig Hesperidernes gyldne Æbler
og beholde dem for sig selv*). Han sammenligner ham
i sit Sind med andre Landes store poetiske Aander,
med Dante, der kæmpede for Retten, med Alfieri, der
prædikede Frihed, med Montesquieu, der skrev sine
Perserbreve, med Voltaire, der trodsede Alt og opgav
alle sine Sysselsættelser, naar det gjaldt at komme en
Forfulgt til Hjælp eller redde en uskyldig Dødsdømts
Minde, med Republikaneren Milton, med Byron, hvis Liv
var Kamp mod klogt og dumt Tyranni - og han stævner
Goethe for Efterverdenens Domstol. «Den frygtelige,
ubestikkelige Dommer vil sige til Goethe: Dig blev
en stor Aand givet, har du nogensinde bekæmpet
Lavheden? Himlen gav dig en Tunge af Ild, har du
nogensinde forsvaret Retten? Du havde et godt Sværd,
men du var stadigt kun din egen Vogter.***)

Ingen vil kunne negte, at Borne her har peget paa
svage Punkter i Goethes Storhed og paa hans Væsens
Grænser, selv om det maa hævdes, at visse af Goethes
Fortrin kun kunde købes for disse Mangler, og at
han om saa kun for ikke af sit Genis Mangesidighed
at splintres har maattet paalægge sig en streng
Begrænsning. Det laa ikke for ham at gøre hvad Borne
krævede

*) J3drne III, 536, 568, 572. **) Borne III, 573.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free