Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - X. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borne
417
lige forfalden til den Barnlighed at tro hvad han
ønskede. Det franske Eksempel har bibragt ham Troen
paa, at Reaktionens Time nu er slagen. Han bebrejder
sig for Alvor, at han skammer sig ved at kysse
denne og hin Franskmands Haand, «den Haand, der har
sønderbrudt vore Lænker, givet os Trælle Ridderslaget
(17. September 1830). Og det véd han, at Enden er
nær. Karl X har etsteds lagt en Grundsten. Borne mener
i den Anledning, at Kongerne nu skulde ophøre med
at gøre sig latterlige ved endnu bestandig at lægge
Grundstene til Bygninger. De skulde heller nagle den
sidste Tagsten til Taget. Thi den Tid er nær, hvor
de fyrstelige Kokke vil spørge: Til hvem dækker vi
vel imorgen? (19. September 1830). Paa Spørgsmaalet
om, hvad han venter og tænker, svarer han en Maaned
senere med at udtale sin faste Forvisning om, at
hele Europa næste Foraar vil staa i Flammer. Han
ynker Diplomaterne, har Medlidenhed med dem. Da den
polske Opstand bryder ud, tror han vel ikke, det vil
lykkes Polakkerne saa let som Belgierne at sætte
deres Sag igennem, eftersom Russerne er saa saare
mægtige; men det vil gaa. Og som et Omkvæd kommer
den Vending tilbage, at lidt efter lidt vil nu alle
Europas Stater frigøre sig, kun Tyskland vil blive
i sin elendige Tilstand. Og dog, stundom ser han
ogsaa Tysklands Rejsning for sig. Da Koleraen raser
i Moskva, forstaar han Meningen med den, ser Guds
Finger deri: «Det er paany Guds nøgne Haand. Fyrsterne
bliver hindrede i at trække store Hære sammen, og
gør det dog . . . det aner mig - nej jeg véd det:
Pesten vil formaa, hvad Intet hidtil har formaaet;
den vil ophidse Jordens trægeste og frygtsomste Folk
til at vise Mod.» (3. November 1830.) Efterhaanden
stiger ogsaa hans Tro til Polakkernes Sejr, i Kraft af
den Tankegang, at man sejrer altid, naar man kun har
Valget mellem Sejr og Død, og ved Aarsskiftet 1830 er
han sikker paa Fyrsternes Undergang; hans «beskedne»
Ønske til Veninden for det nye Aar er det, at det
maa gaa dem bedre i det end Kejsere og Konger. Han
vil sige til sin Tjener: «Hvis en Kejser kommer,
saa se ham paa Fingrene og lad ham ikke blive alene
i mit Værelse*, og slutter med Forsikringen om at i
1831 vil et Dusin Æg blive kostbarere end et Dusin
Fyrster. (26. December 1830.)
8. Januar 1831 forklarer han, at naar Polakkerne blot
ikke slaas i aaben Mark, er Russerne, «om end nok
saa mægtige, fortabte*, desuden antager han endnu,
at de Franske vil komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
