Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - X. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Horne
419
først dømme efter indvunden Indsigt, men stadigt har
nøjedes med og følt sig tilfredsstillet ved det rent
feuilletonistiske Stem-ningsudbrud, som har Ret idag
og imorgen kastes i Ovnen.
Hvad der bestandigt leder Borne vild er det alt
berørte paa en Gang barnlige og fanatiske Gladsyn,
der altid paany finder en Grund, hvorfor det Slette,
der sker, ligefuldt er det Bedste. I Marts 1831
skælver han for Polakkerne og erklærer sig for fattet
paa det Værste. «Men,» fortsætter han, «for Russerne
vilde denne Sejr være fordærveligere end alle deres
Nederlag. Den hovmodige Nikolaj vilde da blive
overmodig og tro at kunne gøre det af med Frankrig
saa let som med Polen.» Hvilken Trøstegrund! -
Stadigt haaber Borne paa Revolution i Paris, der
skal ryste Tronerne. Men den udebliver. Hurtigt
finder han da en Grund, hvorfor denne Frankrigs Ro er
Fyrsterrie allerfarligst. Han skriver (30. November
1831): «I fyrretyve Aar har Frankrig været Europas
Krater. Naar det engang ophører at sprude Ild, saa
er ingen Trone i Verden sikker én Nat . . . Intet
har været fordærveligere for Kongerne end Varsjov’s
Undergang. Da de har ødelagt et Underværk, tror de
nu, at de ogsaa kan gøre Underværker.* Med andre Ord:
Revolution i Paris er god, ingen Revolution er endnu
bedre. Polens Sejr vilde været Kongernes Fordærv,
Polens Undergang er endnu større Fare for dem.
Men dette hænger sammen med den besynderligste
Kulsvier-Gudstro, der kun en sjælden Gang afbrydes
af det tænkende Hoveds Tvivl. I Almindelighed er den
Formel, hvori Borne søger Trøst, den, at han stoler
paa Gud: Nikolaj rykker med overvældende Magt mod
Polakkerne; Borne «forlader sig paa Gud.» - Vel er
det kun den polske Adel, der har rejst sig, men Borne
«stoler paa Guds Visdom og hans Stedfortræderes
Dumhed». Han er, siger han, klogere end alle
de Andre i Frankrig, som han var det i Tyskland;
hvorfor? Fordi han «tror paa Gud og Naturen* som de
Andre paa Mennesker og Politi.
Dog undertiden kommer der Slingring i hans Tro. Vi
saa, han glædede sig fra først af over Koleraen,
saa Guds Finger i dens Komme: den vilde drive endog
Tyskerne til Revolution. Kun to Maaneder senere
(19. Januar 1831) skildrer han Koleraens virkelige
Følger, Folkenes Lamslaaethed, der ødelægger den Smule
Frihed, som endnu er tilovers. Dengang hed det: «Hvad
hidtil Intet har formaaet, det vil Pesten formaa*;
nu stik mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
