Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - X. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borne
423
dyrkelsen ham afgjort imod, iøvrigt viser han sig
fuld af Paaskønnelse, ja Beundring.
Lærerigt er det endvidere at se, hvor overordenlig
godlidende Borne forholder sig til Paul de Kock,
med hvilken varm Anerkendelse han taler om ham og
hvilken Fornøjelse han har havt af fulde otte Bind
Paul de Kock, som han har havt den Udholdenhed i Træk
at gennemlæse. Det er den naive og tilforladelige
Skildring af Pariser Smaaborgernes Liv, som her har
forekommet Borne værdifuld. Han roser endda om end
halvt i Spøg Kock’s Livsfilosofi; ja han bestiger
ved denne lidet passende Lejlighed sin gamle Kæphest,
idet han skriver: «Vel giver han os ikke, som Goethe
i Wilhelm Meister, Lærebreve med Trøfler, men dog en
ret kraftig Filosofi, borgerligt tilberedt.» (3. Marts
1831.) Paul de Kock hævet paa Goethes Bekostning!
Taler denne sidste Dom nu ikke i nogen høj
Grad for Bornes Kunstforstand, saa vidner hans
Udtalelser om Talleyrand des højere om hans politiske
Klarsyn. Straks i 1839 nærer han den største Tillid
til Talleyrands Virksomhed for Frankrig i London,
og kan lader sig ikke forvirre af Pariserhadet
imod ham. Han indser tydeligt det Latterlige i de
liberale Blades Klage-raab over, at Talleyrand som
Medarbejder ved Wienerfreden nu vil støtte den hellige
Alliance. Han begriber fuldt vel, at den hellige
Alliance saa lidt som nogen anden Ting var hellig for
Talleyrand. Og lang Tid efter kom han tilbage til
Urimeligheden i Anklagerne mod den kloge Diplomat
for at have tjent alle Regeringer og forraadt dem
alle. Fint og rigtigt indvender han, at Talleyrand
ikke har forraadt nogen Regering, kun forladt den
og først forladt den, da den var død.. Han læser i
Talleyrands haarde Aasyn ene og alene Nødvendigheden,
indristet som i Bronee.
Dog Hovedaarsagen til de milde Domme er ikke Bornes
Forstand, men hans Hjerte, det Milde i hans Natur, det
dybe Hang til kærlig Opfattelse, som ikke modsiges af
hans mange lidenskabelige og hensynsløse Ytringer, der
inderst inde ogsaa udsprang af Menneskekærlighed. Han
var simpelthen en kærlig Sjæl, forsaavidt Kristen
af Naturel, af Instinkt. Derfor gik han ogsaa over
til Kristendommen, hvad man taabeligt har lagt
ham til Last som Skin-Gerning. Hans Opfattelse af
Kristendommen var maaske ikke dyb, men ærlig og ganske
personlig.
Han blev Kristen, fordi han var Demokrat
og Humanist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
