Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - X. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borne
427
hed, nagede det ham, at hans og Heines Navn meget
hyppigt nævnedes sammen, og at Sammenligningen
med Hensyn til Evner og Talent ikke altid faldt ud
til hans egen Fordel. Og Heines Franske Tilstande
stødte og Saarede ham, bibragte ham under Læsningen
en Misstemning, som han i det sidste Bind af sine
Pariserbreve gav Luft i Form af en ret bidende Satire,
der rammer Heine som fra oven nedefter og som i
ikke faa Læseres Øjne indætsede ham Brændemærket for
politisk Karakterløshed.
Det var i Virkeligheden den dybtgaaende Kontrast
mellem de to Kampfællers Naturer, som her kom til
Udbrud. Borne begreb den dog ikke i dens Væsen og
efter dens Art. For ham stod Modsætningen som den
mellem den mandige Naturs Alvor og det drengeagtige
Letsind, og, hvor det kom højt, som Modsætningen
mellem Sandhedsdyrkelse paa den ene Side, Form- og
Kunstdyrkelse paa den anden. Med sikkert Blik har han
paavist nogle af de Barnagtigheder og smaa Snobberier,
hvori Heine nu og da kunde gøre sig skyldig overfor
Livets Glimmer ligesom nogle uretfærdige Spotterier
overfor ideale Bestræbelser i plumpe og naivt
folkelige Former. Borne afskyede jo Roth-schild’erne,
som Heine var overordenligt imponeret af. Borne,
der følte sig hjemløs i Salonerne men hjemme blandt
demokratiske Haandværkere, var vel tilpas i de tyske
Emigranters Forsamlinger, hvor vilde Planer de end
lagde og til hvor upraktiske Foretagender de end
samlede Penge ind, medens Heine var ilde tilmode ved
de mange Opfordringer til Deltagelse i dette eller
hint demokratiske Værk, aldeles ikke egnede sig til
Indgaaen af demokratiske Broderforbund, helst trods
sine revolutionære Tilbøjeligheder holdt sig for
sig selv og paa ingen Maade vilde være Medbroder og
Medsvin med den første den bedste Skare udvandrede
Landsmænd.
I et Brev fra 25 Februar 1833 gør Borne
sig bl. A. lystig over, at Heine finder «en
ophøjet Udholdenhed* i den østerrigske Politiks
trehundredaarige Umenneskelighed, at han dernæst i
den af ha’m selv senere saa frygteligt haanede Kong
Ludvig af Bayern ser «en af de ædleste og aandrigste
Fyrster, der nogensinde har smykket en Trone* og
endelig kalder det «dristigt og storartet* af Herrerne
Rothschild, at de under Koleraen blev i Paris, medens
han finder de tyske Patrioters ubetalte Anstrengelser
latterlige. Borne har Ret heri og i Mere uden dog at
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
